Løbende opdatering af Retskrivningsordbogen
Den digitale udgave af Retskrivningsordbogen bliver opdateret én gang om året, som regel i december måned. Som noget nyt kan den digitale udgave af ordbogen nu indeholde såvel ikkeprincipielle som principielle normændringer. Ikkeprincipielle normændringer, dvs. normændringer der kun rammer enkeltord, vil altid være godkendt af Fagrådet for retskrivning og Sprognævnets repræsentantskab. Principielle normændringer er systematiske ændringer der rammer større ordgrupper. Sådanne ændringer skal ligesom ikkeprincipielle ændringer godkendes af fagråd og repræsentantskab. Fordi de er principielle, skal de dog også godkendes af kulturministeren, som forinden skal have indhentet en udtalelse fra undervisningsministeren. Såvel principielle som ikkeprincipielle normændringer vil blive dokumenteret i form af lister e.l. på Sprognævnets hjemmeside i forbindelse med den årlige opdatering af den digitale udgave af ordbogen.
5. udgave af Retskrivningsordbogen er primært en digital udgave, sekundært en trykt udgave. Det betyder at hver af de årlige opdateringer af Retskrivningsordbogen vil komme til at tælle som senest udkomne udgave – man kan kalde dem 5.1, 5.2, 5.3 osv. Den digitale udgave vil dermed være den til enhver tid gældende udgave af Retskrivningsordbogen.
Hvordan opdateres den digitale udgave af Retskrivningsordbogen?
Når Retskrivningsordbogen opdateres, kan det ske ved at der:
- indsættes nye opslagsord
- tilføjes oplysninger i eksisterende artikler, fx sammensætnings- og brugseksempler
- tilføjes eksempler e.l. i en retskrivningsregel for at præcisere tydeliggøre reglen
- indføres ikkeprincipielle normændringer, fx ændringer i enkeltords stave- og/eller bøjningsmåde eller ændringer i den måde substantiver sammensættes på, fx ved brug af fuge-s
- indføres principielle normændringer, fx ændringer i kommateringen.
Læs om forskellen på principielle og ikkeprincipielle normændringer her.
De nye opslagsord er vel nye ord i sproget – eller er de?
De fleste af de nye opslagsord er faktisk ikke særlig nye. Et ord skal nemlig være forholdsvis etableret i sproget før det kommer med i Retskrivningsordbogen. De fleste af de nye opslagsord er kommet med i ordbogen fordi de dækker et område som har været underrepræsenteret i Retskrivningsordbogen (fx en række madord som ceviche, chili con carne og chipotle, der alle kom med i opdateringen i 2020), eller fordi de simpelthen har manglet i ordbogen, fx arbejdsmediciner, der kom med ved opdateringen i 2021, og som lægger sig til arbejdsmedicin, der allerede var i ordbogen. Desuden fandtes også i forvejen arbejdsmedicinsk, og en del -medicin-ord dannede allerede sådanne trekløvere, fx infektionsmedicin, infektionsmediciner og infektionsmedicinsk. Blandt de ord som faktisk er nye ord i dansk, og som er kommet med i tidligere opdateringer, er burrata og nonbinær. Burrata kan dateres til 2012 og kom med ved opdateringen i 2022, og nonbinær, som er kendt siden 2015, kom med ved opdateringen i 2021. Det er sjældent at ord kommer hurtigere med som opslagsord i Retskrivningsordbogen end de ovenfor skitserede.
Når den digitale udgave af Retskrivningsordbogen opdateres, vil man altid kunne finde lister over de nye opslagsord på Sprognævnets hjemmeside.
Læs om de årlige opdateringer af Retskrivningsordbogen fra 2014-2023 her.
Bliver Retskrivningsordbogen opdateret andre steder end på www.ro.dsn.dk?
Alle digitale adgange til Retskrivningsordbogen bliver opdateret årligt, så hvis man slår op i ordbogen på fx sproget.dk eller ordbogen.com, finder man nøjagtig de samme oplysninger som i Retskrivningsordbogen på www.ro.dsn.dk. Det er kun den trykte retskrivningsordbog der ikke bliver opdateret årligt.