Abbed, hårtrukken og mundret. Betydningsoplysninger i Retskrivningsordbogen 4 og 5

Retskrivningsordbogens alfabetiske del har siden 1986 indeholdt betydningsoplysninger i et vist omfang. I vejledningen til 1. udgave af Retskrivningsordbogen fra 1986 står der således at ”i tilfælde, hvor flere klart adskilte betydninger er slået sammen i ét opslagsord, gives der … i parentes en ganske kortfattet og oftest kun antydet betydningsoplysning (identifikation):

kø -en, -er (række; billardkø).

rabat -ten, -ter (havebed; vejkant; fradrag i pris).”

Derudover gives der også ”betydningsoplysninger ved opslagsord, som ellers kunne forveksles med andre opslagsord af samme ordklasse og med samme eller næsten samme udtale:

tigge, -ede (bede).

tikke, -ede (om lyd).”

Samme ordlyd findes i 2. udgave fra 1996 og 3. udgave fra 2001. Betydningsoplysningerne i de tre udgaver er altså kortfattede og oftest kun ”antydet” – der er ikke tale om udtømmende betydninger, og Retskrivningsordbogen er dermed ikke en betydningsordbog.

Betydningsoplysninger i Retskrivningsordbogens 4. udgave

Da 4. udgave af Retskrivningsordbogen udkom i 2012 (herefter benævnt Retskrivningsordbogen 4), var et af de nye tiltag at et større udsnit af ordbogens opslagsord skulle indeholde såkaldt ”identificerende betydningsangivelser”, dvs. kortfattede oplysninger der skulle sikre en hurtig identifikation af opslagsordene. Baggrunden for dette tiltag var at mange brugere var usikre på om de havde slået det rigtige ord op, og det problem søgte man at afhjælpe ved at indføre flere betydningsoplysninger. Hensigten var stadig ikke at Retskrivningsordbogen skulle være en betydningsordbog som fx Nudansk Ordbog eller Den Danske Ordbog, og derfor indførte man ikke betydningsoplysninger ved det man regnede som ”det basale ordforråd”, dvs. ord som abe, bade, glæde, juletræ og næse, som selv små børn kender (Jervelund 2009: 12 f.). I stedet besluttede man at indføre betydningsoplysninger ved de opslagsord som man skønnede kunne give anledning til tvivl hos især de yngste af ordbogens brugere, dvs. elever i 9. klasse. Det gjorde man bl.a. ved at forklare ordenes betydning med synonymer, overbegreber eller eksempler.

Brugen af synonymer, overbegreber og eksempler i Retskrivningsordbogen 4

Mange af de betydningsoplysninger der er givet i Retskrivningsordbogen 4, er som udgangspunkt korte. Det betyder at der anvendes synonymer der hvor det er muligt:

lang|mo|dig adj., -t, -e (tålmodig og overbærende)

ac|cen|tu|e|re vb., -r, -de, -t (betone)

Hvis et synonym ikke umiddelbart findes, er et ord i visse tilfælde forklaret ved brug af det nærmeste overbegreb plus et eller flere karakteristiske træk. Det gælder ”især ord fra dyre-, plante- og mineralriget, hvor en egentlig definition vil være for lang og omstændelig” (Jervelund 2009: 13), fx:

gran|san|ger sb., -n, -e, -ne (en fugl)

kum|quat sb., -ten, -ter el. kumquat, -te(r)ne (en lille citrusfrugt)

Ved andre opslagsord er der indført eksempler på ordets brug i stedet for egentlige betydningsoplysninger:

op|blø|de vb., -r, -de el. opblødte, -t el. opblødt; opbløde husblas i koldt vand; opbløde synspunkterne

Dermed kan man sige at det grundlæggende princip for betydningsoplysningerne i Retskrivningsordbogen er det samme fra 1986 til 2012. Oplysningerne er således kortfattede, og de er ikke nødvendigvis udtømmende. I 4. udgave af Retskrivningsordbogen er der givet betydningsoplysninger ved flere ord end tidligere: Da ordbogen udkom i november 2012, var der 38 % af ordbogens 64.000 opslagsord der var forsynet med en betydningsforklaring (Jervelund 2013: 7).

Betydningsoplysninger i Retskrivningsordbogen 5

I forbindelse med redigeringen af 5. udgave af Retskrivningsordbogen har redaktionen været igennem en stor del af de betydningsoplysninger der blev givet i 2012. Det skyldes for det første at vi – i og med at det er 12 år siden at ordbogen udkom – skønnede at der var behov for en undersøgelse af om der var opslagsord hvor der evt. ikke (længere) var behov for ordidentifikationer. Dernæst skønnede redaktionen også at der var et behov for at undersøge om betydningsangivelserne faldt indenfor rammerne af de opstillede kriterier mht. udformningen af definitionerne, eller om der evt. var definitioner der kunne afkortes. Undersøgelsen viste at der i mange tilfælde kun var givet helt nødvendige betydningsoplysninger. Det gælder fx der hvor to ord er homonymer, fx læsning, der både kan betyde ’det at læse’ og ’det at læsse’. Og det er også nødvendigt at give betydningsoplysninger der hvor to ord nemt kan forveksles. Det gælder fx islag der betyder ’lag af is’, mens isslag betyder ’regn der slår ned som is’. Disse betydningsoplysninger er i tråd med principperne i de tidligere udgaver af Retskrivningsordbogen. Derudover er der mange betydningsoplysninger som vi stadig skønner er nødvendige af hensyn til ordbogens brugere, fx galt ’kastreret orne’, ulivssår ’dødeligt sår’ og rentier ’person der lever af sin formue’.

Redaktionen skønnede dog også at der var en del ord der i dag er blevet så almindelige at de ikke mere behøver en betydningsoplysning, fx autist, blog, nachos, secondhand og stalke. Derudover er betydningsoplysningerne blevet slettet ved en række ord hvor vi har skønnet at alle ordbogens brugere kender betydningen, fx avokado/avocado, berømthed, bilist, grovæder, halvautomatisk og morforældre. Her kunne man måske nok diskutere om ordene egentlig havde behøvet en betydningsangivelse i Retskrivningsordbogen 4, hvor pejlemærket jo var at der skulle indsættes betydningsoplysninger ved de opslagsord som man skønnede kunne give anledning til tvivl hos de yngste af ordbogens brugere, men som det også nævnes i en artikel i Nyt fra Sprognævnet, er det ”nu engang vanskeligt at vurdere hvad der hører med til de yngste brugeres ordforråd da grænserne for dette er flydende” (Jervelund 2013:7).

Derudover viste det sig også at der var en del betydningsangivelser i Retskrivningsordbogen 4 der med fordel kunne omformuleres, afkortes eller erstattes af eksempler.

Betydningsoplysninger i Retskrivningsordbogen 4 og Retskrivningsordbogen 5

Det er ikke altid at synonymer, overbegreber eller eksempler er fyldestgørende når et ord skal kunne identificeres, og så må man ty til lidt længere betydningsforklaringer. Sådanne betydningsforklaringer tager som regel afsæt i andre ordbøgers definitioner, og ofte viser det sig at forskellige ordbøger kan have mere eller mindre enslydende definitioner eller forklaringer. Det kan eksemplificeres med opslagsordet abbed, hvis betydning her er undersøgt i Ordbog over det danske Sprog, Nudansk Ordbog, Den Danske Ordbog, Munksgaards Fremmedordbog, Retskrivningsordbogen, 4. udgave, 2012 og Retskrivningsordbogen, 5. udgave, 2024. I Ordbog over det danske Sprog defineres abbed som ’forstander for et munkekloster (især af benediktinerordenen)’, i Nudansk Ordbog som ’en mandlig forstander for et munkekloster’, i Den Danske Ordbog som ’mandlig forstander for et munkekloster’, i Munksgaards Fremmedordbog (betydning 1) som ’forstander for munkekloster’, i Retskrivningsordbogen 4 som ’mandlig forstander for et munkekloster’ og i Retskrivningsordbogen 5 som ’forstander for et munkekloster’. Disse betydningsforklaringer er stort set enslydende, og i alle definitioner indgår ordene forstander og munkekloster. I Retskrivningsordbogen 5 har vi dog bestræbt os på at gøre betydningsforklaringerne så enkle som muligt, og derfor er betydningsforklaringen her en anelse kortere end i Retskrivningsordbogen 4.

En tilsvarende overensstemmelse mellem betydningsangivelser i de nævnte ordbøger findes ved verbet grabse, der i Ordbog over det danske Sprog (under opslagsordet grabbe) defineres som ’gribe raskt (efter noget) med hænderne’. Nudansk Ordbog definerer det som ’tage noget med hænderne på en grådig måde, fx ved tyveri’, mens Den Danske Ordbog definerer det som ’tage eller gribe efter på en grådig måde’. I Retskrivningsordbogen 4 lyder definitionen ’tage på en grådig måde’. I såvel Nudansk Ordbog som Den Danske Ordbog og Retskrivningsordbogen 4 indgår tage og gribe på en grådig måde. I Retskrivningsordbogen 5 har ordet dog ikke længere en betydningsoplysning idet vi har skønnet at opslagsordet grabse ikke giver anledning til tvivl.

Andre gange kan man se at samme opslagsord er defineret ens eller næsten ens i de nævnte ordbøger, men at en eller flere af ordbøgerne har supplerende oplysninger. Det gælder fx opslagsordet rettersted, der defineres således i Ordbog over det danske Sprog: ’sted, hvor henrettelser fandt sted; retterplads’. Nudansk Ordbog har en lidt længere forklaring der lyder ’et sted hvor der foretages henrettelser, især om henrettelsesstedet i el. uden for en by i gamle dage’, mens Den Danske Ordbog definerer ordet som ’sted hvor der foretages henrettelser’. I Retskrivningsordbogen 4 forklares ordet som ’HISTORISK sted hvor der foretages henrettelser’. Nudansk Ordbog, Den Danske Ordbog og Retskrivningsordbogen 4 indeholder alle formuleringen sted hvor der foretages henrettelser, men i Retskrivningsordbogen 5 er betydningen ændret til ’HISTORISK henrettelsesplads’. Også her vil Retskrivningsordbogen 5 altså have en kortere betydningsangivelse end den man finder i Retskrivningsordbogen 4.

Man vil dog også finde eksempler på betydningsangivelser der er uændrede fra Retskrivningsordbogen 4 til Retskrivningsordbogen 5. Det gælder fx ordet hårtrukken, der ifølge Nudansk Ordbog betyder ’som virker overdrevent kunstig el. indviklet = spidsfindig, sofistisk, søgt’. Den Danske Ordbog definerer det som ’på grænsen til det usandsynlige eller urealistiske; spidsfindig; søgt’, mens man i såvel Retskrivningsordbogen 4 som i Retskrivningsordbogen 5 vil se at ordet er defineret med synonymerne ’spidsfindig, søgt’. Skal Retskrivningsordbogen leve op til forventningerne om at ord som man skønner kan give anledning til tvivl, skal have en kort betydningsangivelse, kan det ikke gøres meget anderledes end ved brugen af de to synonymer. På samme måde kan odontolog ikke forklares mere kort og præcist end ved brugen af synonymet ’tandlæge’, præstøer kan ikke forklares kortere end ’person fra Præstø’, og månesyg kan ikke forklares anderledes end ’som lider af månesyge’.

Forskelle i betydningsforklaringer i Retskrivningsordbogen 4 og Retskrivningsordbogen 5

Selvom der som vist i det ovenstående ofte er gode grunde til at man kan finde ret identiske forklaringer i forskellige ordbøger, er vi i forbindelse med redigeringen af 5. udgave af Retskrivningsordbogen blevet opmærksomme på at der i en række tilfælde er unødvendige sammenfald mellem de definitioner der gives i fx Retskrivningsordbogen og Den Danske Ordbog. Det gælder eksempelvis opslagsordet mundret, der ifølge Den Danske Ordbog har betydningerne ’som er udtrykt i et enkelt og naturligt sprog’ og ’MAD som har en passende størrelse til spisning’. Nudansk Ordbog har kun definitionen ’der lyder som naturligt talesprog’. I Retskrivningsordbogen 4 finder man definitionerne ’udtrykt i et enkelt og naturligt sprog’ og ’OM MAD som har en passende størrelse til spisning’. I Retskrivningsordbogen 5 vil man her ikke finde nogen betydningsangivelser, men i stedet eksemplerne bogen er oversat til et mundret og moderne dansk og i mundrette bidder, der begge lever op til kriterierne om at sprogbrugerne skal kunne identificere ordene – og ikke mødes af fyldestgørende forklaringer.

Et andet eksempel er adjektivet skimlet, der ifølge Ordbog over det danske Sprog bruges ’om heste, kvæg olgn., hvis haarlag er hvidt, isprængt med graat’. Nudansk Ordbog definerer skimlet som ’(om heste) med isprængt hvidt i det mørke hårlag’. Ingen af de to ordbøger indeholder gråskimlet, som i Den Danske Ordbog defineres som ’som har et hvidt hårlag isprængt grå hår – om hest’, mens Retskrivningsordbogen 4 har betydningen ’OM HESTE som har et hvidt hårlag isprængt grå hår’. I Retskrivningsordbogen 5 er definitionen afløst af eksemplet en gråskimlet hest, ligesom man i øvrigt kan finde eksemplet en skimlet hest under opslagsordet skimlet. Derved bliver man ikke så oplyst som man gjorde i Retskrivningsordbogen 4, men man får dog en fornemmelse af ordets betydningssfære i og med at det ofte er heste der er (grå)skimlede.

Eksempler og overbegreber i Retskrivningsordbogen 5

I Retskrivningsordbogen 5 vil man se at en del betydningsangivelser er afløst af eksempler der kan illustrere ordenes brug. Afbarke er således i såvel Retskrivningsordbogen 4 som i Den Danske Ordbog defineret som ’tage barken af’, hvilket egentlig er en kort og præcis betydningsangivelse. Vi har dog skønnet at en definition egentlig ikke er nødvendig, men for dog at komme sprogbrugerne i møde har vi indsat eksemplet afbarke en gren. Det samme gælder rundtenom, hvor betydningsangivelsen ’hel skive rugbrød’ er erstattet af eksemplet en rundtenom brød. Vi har altså igen skønnet at ordbogens brugere godt ved hvad en rundtenom er, men skulle der opstå tvivl, er eksemplet nok til at ordet kan identificeres.

I andre tilfælde har vi skønnet at et overbegreb er nok til at man kan identificere ordet. Således har ordet pandelap fået definitionen ’en del af hjernen’ (i stedet for ’den forreste del af storhjernen’, som er den definition der findes i Retskrivningsordbogen 4), mens hjerteinfarkt er blevet ændret fra betydningen ’hjerteanfald pga. en blodprop i hjertet’ til ’hjerteanfald’. Og hydrolyse, der i Retskrivningsordbogen 4 har betydningen ’spaltning af en kemisk forbindelse under optagelse af vand’, har i Retskrivningsordbogen 5 den noget mere kortfattede definition ’en kemisk proces’. Derved bliver hydrolyse og pyrolyse defineret med det samme overbegreb, hvilket giver god mening.

Konklusion

Arbejdet med at gennemgå betydningsoplysningerne i Retskrivningsordbogen er ikke tilendebragt. Der vil formentlig stadig være betydningsoplysninger som kan betragtes som unødvendige, som kunne være kortere, eller som med fordel ville kunne erstattes af et eksempel. Det arbejder redaktionen af Retskrivningsordbogen videre med i de kommende år. I dette arbejde vil vi fortsat have fokus på balancen mellem at Retskrivningsordbogen på den ene side ikke er eller skal være en betydningsordbog og på den anden side skal være tilgængelig og altså give sprogbrugerne den fornødne hjælp når de slår et ord op. Betydningsangivelserne vil altså ikke blive slettet fra ordbogen, men mange af dem vil formentlig optræde i en lidt kortere form eller blive erstattet af et illustrativt eksempel.

Litteratur

Jervelund, Anita Ågerup: En ny og bedre Retskrivningsordbog. Nyt fra Sprognævnet 2009/4. https://dsn.dk/wp-content/uploads/2021/01/december-2009-pdf.pdf.

Jervelund, Anita Ågerup: En ny og bedre Retskrivningsordbog – det endelige resultat. Nyt fra Sprognævnet 2013/1. https://dsn.dk/wp-content/uploads/2021/01/marts-2013-pdf.pdf.