Spring navigation over

Adverbielt -t

Af Margrethe Heidemann Andersen

En af Sprognævnets kerneopgaver er at rådgive om dansk sprogbrug. Det sker bl.a. i nævnets spørgetelefon, hvor alle kan ringe ind og få råd og vejledning om forskellige sproglige vanskeligheder. Det er en service som folk er glade for at vi yder. Samtidig er det også en service som giver os mulighed for at følge med i hvordan sproget udvikler sig, og hvilke problemer der kan følge af denne udvikling.

Et af de områder hvor vi kan se at sprogbrugen har udviklet sig de sidste mange år, angår brugen af adverbielt -t i ord der ender på -ig og -lig, altså om det fx hedder de besøger os jævnlig eller de besøger os jævnligt. Der er sådan set ikke noget nyt i at de adverbielle t’er kan volde problemer. I en artikel fra 1986 skriver Henrik Galberg Jacobsen, der var en af hovedkræfterne bag 1986-udgaven af Retskrivningsordbogen, at spørgsmål om adverbielt -t ”får Sprognævnet mange af, gennemsnitlig(t) ét om dagen i telefonen” (Galberg Jacobsen 1986: 2). Dengang, altså i 1986, besluttede man at lempe reglerne for brugen af adverbielt -t således at det blev tilladt at sætte -t på flere adverbier på -lig og -ig end tidligere, også jævnlig og gennemsnitlig. Dermed blev det altså tilladt at skrive fx de besøger os jævnligt og Sprognævnet får gennemsnitligt ét spørgsmål om adverbielt -t om dagen. Det var dog samtidig stadig korrekt at bruge de -t-løse former, altså de besøger os jævnlig og Sprognævnet får gennemsnitlig et spørgsmål om adverbielt -t om dagen.

Med den nyeste udgave af Retskrivningsordbogen er reglerne for brugen af adverbielt -t strammet således at -t faktisk bliver obligatorisk i en række tilfælde. Med andre ord er den valgfrihed der blev indført i 1986, nu afskaffet i en række tilfælde, bl.a. ved ordet jævnlig. I artiklen her vil jeg først ganske kort gennemgå udviklingen i brugen af adverbielt -t, og derefter vil jeg beskrive hvilke ændringer på området man finder i den nye udgave af Retskrivningsordbogen.

Den gamle regel

Den gamle regel om brugen af adverbielt -t var ganske simpel: Adjektiver fik aldrig tilføjet -t når de blev brugt adverbielt (Galberg Jacobsen 2010: 55 f.). Allerede i 1887 kunne sprogmanden Axel Sörensen dog vise at den simple regel ikke blev overholdt i praksis, og på baggrund af en undersøgelse af tekster skrevet af 1800-tallets forfattere kunne han uddrage en regel om at adverbialer skulle tilføjes -t når de blev brugt som mådesadverbialer i deres oprindelige betydning svarende til adjektivets (fx hun smilede venligt), mens gradsadverbialerne ikke skulle tilføjes -t (fx vi vil vældig gerne med til festen). Sörensens regel blev efterfølgende optaget i retskrivningsvejledningerne i de officielle retskrivningsordbøger. Den første af disse var Henrik Bertelsens retskrivningsvejledning fra 1918, hvor det dog blev understreget at det ikke forlanges ”at der skal følges nogen bestemt Regel for, hvornaar man vil skrive disse af Tillægsord på -ig dannede Biord med -t og hvornaar uden t” (Galberg Jacobsen 2010: 56).

Sörensens regel fastholdes altså i de forskellige retskrivningsvejledninger der følger med de officielle retskrivningsordbøger (Galberg Jacobsen ibid.). Dette gælder også 1955-udgaven af Retskrivningsordbogen, hvor der i § 30 ganske kort står at der er mange adverbier, svarende til adjektiver på -ig og -lig, ”som det er almindeligt at skrive med -t eller uden -t, afhængende af, om de står i deres egentlige, med tillægsordet stemmende betydning (betegnende en måde) eller om de bruges for at angive grad”, fx hun synger forfærdeligt, men jeg blev forfærdelig glad. I 1986-udgaven af Retskrivningsordbogen fastholdes brugen af adverbielt -t på mådesadverbialer (om end -t er valgfrit ved ordene bitterlig, grangivelig og udtrykkelig), mens valgfriheden indføres ved brugen af gradsadverbialer. Det understreges dog at hvis adverbiet står som et selvstændigt sætningsled, skal -t altid tilføjes, altså fx filmen var gudsjammerlig(t) kedelig overfor filmen kedede mig gudsjammerligt. Denne regel gengives i de følgende retskrivningsordbøger, dog bliver ordklassen af grangivelig i 2012-udgaven ændret fra adjektiv til adverbium, og opslaget får alternativformen grangiveligt. Dermed slettes grangivelig fra listen over undtagelser. Med andre ord har retskrivningen på dette punkt bevæget sig fra en simpel regel om at adjektiver på -lig eller -ig aldrig tilføjes -t når de bruges adverbielt, til altid -t på langt de fleste mådesadverbialer og tilladt -t på gradsadverbialer.

Den nye udgave af Retskrivningsordbogen

I den nye udgave af Retskrivningsordbogen er -t obligatorisk ved alle mådesadverbialer, også bitterlig og udtrykkelig. Det kan derfor nu kun hedde jeg gjorde udtrykkeligt opmærksom på risikoen og jeg fortryder bitterligt.

Der er ingen ændring i gradsadverbialerne, hvor -t altså stadig er valgfrit. Men derudover er der endnu en ændring i reglerne for brugen af adverbielt -t. Denne ændring gælder tidsadverbialer, hvor -t jo tidligere har været valgfrit, altså enten de besøger os jævnlig eller de besøger os jævnligt. Denne valgfrihed er nu afskaffet, og det kan derfor nu kun hedde de besøger os jævnligt, hvor meget tjener du årligt? og børnene vågnede tidligt om morgenen. Der er dog den undtagelse at -t er valgfrit ved ordene foreløbig, evig, idelig, nylig, bestandig, samtidig og sluttelig, altså fx vi bliver foreløbig(t) boende og de to tog afgår samtidig(t). Disse ændringer er som altid foretaget på baggrund af omfattende undersøgelser af den faktiske sprogbrug. Her kan vi se at også de gode og sikre sprogbrugere, som er den gruppe sprogbrugere vi normerer retskrivningen efter, bruger adverbielt -t ved mådesadverbialer og mange tidsadverbialer (se Schack & Skafte Jensen 2022).

På mange måder er brugen af adverbielt -t altså blevet lettere idet -t’et nu er obligatorisk ved mådesadverbialer og tidsadverbialer (på nær ovennævnte syv tidsadverbialer). Det er fortsat valgfrit om man vil sætte -t på gradsadverbialer. Den nemme løsning er altså altid at bruge -t på disse adverbialer.

Litteraturliste

Galberg Jacobsen, Henrik (1986). Biords-t. Nyt fra Sprognævnet 1986/4.

Galberg Jacobsen, Henrik (2010). Ret og skrift. Officiel dansk retskrivning 1739-2005. Bind 1. Dansk Sprognævns skrifter 42. Syddansk Universitetsforlag.

Schack, Jørgen & Eva Skafte Jensen (2022). Uden og med -t. Adverbialer dannet af adjektiver på -ig og -lig. 19. Møde om Udforskningen af Dansk Sprog. Institut for Kommunikation og Kultur. Aarhus Universitet.