Ændringer i § 31-35 i retskrivningsreglerne og i opslagsord som disse paragraffer omhandler

I 5. udgave af Retskrivningsordbogen finder man en række ændringer (i forhold til 4. udgave) i § 31-35 og i nogle af de opslagsord som disse paragraffer omhandler. Nedenfor præsenteres disse ændringer.

1. Indledning

I artiklen Stærke participier i attributiv stilling – en leksikografisk udfordring gives en række anbefalinger til mulige forbedringer af den måde verber med mulighed for -n-bøjning af præteritum participium behandles på i Retskrivningsordbogen. Artiklen er skrevet af Jørgen Schack og Eva Skafte Jensen; begge er seniorforskere i Dansk Sprognævn, og Jørgen Schack er desuden tidligere redaktør af Retskrivningsordbogen, jf. Schack & Jensen 2024. Med afsæt i disse anbefalinger har vi foretaget en række ændringer både i retskrivningsreglernes § 31-35 og i nogle af de opslagsord som disse paragraffer omhandler, dvs. verber med mulighed for -n-bøjning i participiet, fx binde, og participialadjektiver på -n, fx bjergtagen. De har manglet i den forstand at vi for at være mere konsekvente mht. ordstoffet også skal have netop de opslagsord med. Som eksempel kan nævnes fastfrossen: Adjektivet fastfrossen og intetkønsformen fastfrossent findes i sprogbrugen, og det bør også findes i ordbogen som adjektivopslag med denne intetkønsbøjning og ikke kun som verbumopslag, fastfryse. Derved bliver det parallelt til fx bundfrossen (adjektiv med intetkønsformen bundfrossent) og bundfryse (verbum med participiumsintetkønsformen bundfrosset), se afsnit 3.3. Hertil kommer at vi har indført opslagsord af denne type som kan siges at have manglet hidtil. Arbejdet med at revidere § 31-35 og dertilhørende opslagsord er i gang, og der vil endnu være konsekvensrettelser der skal foretages i opslagsdelen i kommende udgaver af Retskrivningsordbogen.

 2. Ændringer i reglerne § 31-35

2.1 Flere end ”enkelte” verber har alternationen -ne/-ede i bestemt form og pluralis af deres participier

I § 31.1 i Retskrivningsordbogens 4. udgave (herefter også RO 4) kan man læse at participier har samme form i bestemt form og i pluralis; denne form ender i svagtbøjede verber på -ede eller -te, fx den lejede bil, og i stærktbøjede verber på -ne, -ede eller -te, fx de beskrevne problemer. I RO 4 følger herefter denne tekst:  ”I enkelte tilfælde kan endelsen valgfrit være -ede eller -ne, fx den bedragede el. bedragne hustru.” Ved 15 verber i Retskrivningsordbogen er der denne valgfrihed, og om 15 ud af ordbogens 318 stærktbøjede verber der i det hele taget har mulighed for -en-bøjning i participiet, er ”enkelte tilfælde”, er naturligvis ikke til at afgøre. Vi har imidlertid ændret enkelte til flere og udfoldet eksemplerne:

”I flere tilfælde kan endelsen valgfrit være -ede eller -ne, fx den bedragede el. bedragne hustru, de genopdragede el. genopdragne børn. Det gælder de verber der i opslagsdelen har begge disse former angivet som pluralis af deres participier, fx

be|dra|ge vb., -r, -de el. bedrog, bedraget (foran fælleskønsord bedragen el. bedraget), bedragne el. bedragede (jf. § 31-34); en bedragen el. bedraget ægtefælle; et bedraget folk; de bedragne el. bedragede vælgere”

2.2 Participier på -en kan også være moderne

I § 31.2 i retskrivningsreglerne i RO 4 gøres der rede for kønsbøjningen af præteritum participium, altså det at participier af stærktbøjede verber kan bøjes i køn, hvorved endelsen -et repræsenterer intetkøn og -en fælleskøn, hhv. et fundet objekt og en funden genstand. I § 32 får man oplyst at hvad angår kønsbøjningen, ”ligger sprogbrugen […] ikke fast”, og ”det er almindeligt at bruge intetkønsformen, også når participiet er knyttet til et substantiv af fælleskøn”. Herefter står der: ”I mange sådanne tilfælde kan det virke mere formelt (eller gammeldags) at bruge fælleskønsformen”, og så følger en række eksempler der viser at man kan bruge både -et-formen og -en-formen, fx en indskrevet el. indskreven elev.

Schack & Jensen (2024) finder imidlertid ”at -n-formerne for ganske mange almindeligt forekommende participiers vedkommende står forholdsvis stærkt [i sprogbrugen]. I en del tilfælde forekommer -n-formen ligefrem hyppigere (dog sjældent signifikant hyppigere) end -t-formen, fx en foretrukken snarere end en foretrukket samarbejdspartner, vaccine osv., en udebleven snarere end en udeblevet effektivisering, menstruation osv.”. Det fører til at Schack & Jensen (2024) anbefaler ”Retskrivningsordbogens redaktion […] [at] overveje at omformulere den passus der karakteriserer -n-former som formelle eller gammeldags”.

I Retskrivningsordbogens 5. udgave (herefter også RO 5) har vi blødt formuleringerne en anelse op. Der står nu (med understregning af ændringerne):

”Når det gælder kønsbøjningen (§ 31.2), ligger sprogbrugen dog ikke fast, men i mange tilfælde er det almindeligt at bruge intetkønsformen, også når participiet er knyttet til et substantiv af fælleskøn. I sådanne tilfælde kan det virke mere formelt (eller gammeldags) at bruge fælleskønsformen”.

Nu beskrives det altså ikke længere som generelt almindeligt at bruge intetkønsformen, men som noget der i mange tilfælde er almindeligt. Desuden er mange slettet i den sidste sætning.

For at underbygge det ikke ualmindelige ved -en-former, har vi tilføjet yderligere to eksempler hvor -en-formen er upåfaldende og altså ikke virker nævneværdigt formel eller gammeldags: en udeblevet el. udebleven menstruation og en forsvundet el. forsvunden ubåd.

2.3 Bøjet og ubøjet form af participium som (frit) prædikativ

Retskrivningsreglernes § 34 handler om præteritum participium som frit prædikativ, fx Alle kom opløftet el. opløftede tilbage fra kurset. Her har vi også blødt formuleringerne lidt op. I RO 4 står der: ”Når præteritum participium står som frit prædikativ (tilstandsbetegnelse), kan participiet bøjes, men det er almindeligt at bruge den ubøjede form”. I RO 5 står der nu: ”Når præteritum participium står som frit prædikativ (tilstandsbetegnelse), er det i mange tilfælde almindeligt at bruge den ubøjede form. I nogle tilfælde bruges dog normalt den bøjede form”. På den måde tages der udgangspunkt i at participiet ikke bare kan bøjes i disse tilfælde, men at der også er tilfælde hvor det vil være den upåfaldende variant. Til de nedenstående eksempler har vi føjet endnu et sådant eksempel, nemlig et eksempel på sideordning af adjektiv og participium: Vrede og oprørte gik de deres vej.¹

2.4 Både et sværd og et væsen kan være slebent

Nogle participier med mulighed for genusbøjning, dvs. for at have en -en-form i forbindelse med fælleskøn, har en overført betydning når de anvendt som adjektiver har denne -en-bøjning. Det gælder fx sleben, som i øvrigt ligesom en række andre participialadjektiver på -en kan bøjes med -t i intetkøn, altså fx slebent. I en forbindelse som et slebent væsen er betydningen af slebent overført, og slebent kunne ikke her have været erstattet af slebet. I § 35.1 i RO 4 om adjektiver dannet af præteritum participium og bøjningsformerne af disse blev det beskrevet således:

”I nogle tilfælde skelnes der betydningsmæssigt mellem et participium på -et og det tilsvarende adjektiv på -en. Participiet har da konkret betydning, mens adjektivet har overført betydning:

slebet krystal — et slebent væsen

et stjålet ur — et stjålent blik

et svedet øjenbryn — et svedent grin.”

Imidlertid peger sprogbrugen på at sådanne -en(t)-former ikke er reserveret til overførte betydninger; et sværd kan således også være slebent (ligesom det kan være slebet), et maleri kan være stjålent (og stjålet) og græs kan være svedent (og svedet). Som konsekvens heraf har vi i RO 5 slettet ovenstående passus, se også afsnit 3.1 nedenfor.

3. Ændringer i opslagsord

3.1 Mere om hhv. konkret og overført betydning af participialadjektiver på -en

Det problem der er præsenteret umiddelbart ovenfor i afsnit 2.4., er også relevant for opslagsord som er af den ovennævnte type adjektiver på -en dannet af præteritum participium. Ordene sleben, stjålen og sveden er i RO 4 opført på følgende måde:

sle|ben adj., -t, slebne (høflig og elskværdig på en overfladisk måde); have et slebent væsen

stjå|len adj., -t, stjålne (skjult); et stjålent blik

sve|den adj., -t, svedne; et svedent grin

Her falder opslaget sveden lidt udenfor idet ”ordbogsbrugeren kun [har] eksemplet et svedent grin at støtte sig til” (Schack & Jensen 2024: 8). Schack & Jensen (2024: 8) foreslår også en revision af opslagsord som disse: ”Der bør, ligesom i opslaget stjålen, tilføjes en glosse, og der bør derudover henvises fra adjektivartiklen til verbumartiklen og vice versa. Adjektivartiklerne kunne herefter se således ud:

stjå|len adj., -t, stjålne (skjult); et stjålent blik (jf. stjæle)

sve|den adj., -t, svedne (listig, hemmelighedsfuld); et svedent grin (jf. 1. svide)”

I RO 5 vil man nu konsekvent finde henvisninger mellem adjektiver som disse og de verber som de er dannet af. Hvor Schack & Jensen (2024) mener at ”Retskrivningsordbogen i alle tilfælde [bør] eksplicitere at adjektivet har en anden betydning end det tilsvarende participium”, er vi i redaktionen imidlertid gået en anden vej. Vi mener ikke det er muligt at opretholde skellet mellem -n og overført betydning, på den ene side, og -t og bogstavelig betydning, på den anden (og derfor er den nævnte passus i § 35.1 slettet, jf. afsnit 2.4). I sprogbrugen skorter det som nævnt ikke på eksempler som de følgende (mine understregninger) – heller ikke i ”den gode og sikre sprogbrug” (jf. sprognævnsbekendtgørelsen):

• Et spøjst stykke træ hjemme fra vestkysten og et smukt slebent stykke glas fra Italiens sydkyst for ikke at tale om bogreolen med alle dens titler. (Jyllands-Posten 2019)
• Ikke bestik, man lige kan tage hjem og bruge sammen med sit rustfrie stål, men sirligt udformede skeer, smørknive og gafler udført i alt fra nysølv, gamle Margrethe-skåle og slebent porcelæn. (Politiken 2013)
• Den nok mest spektakulære sag omhandler skuespilleren Nicolas Cage, der i 2015 måtte tilbagelevere et stjålent Tyrannosaurus-kranium til Mongoliet, som han havde købt for 1,9 millioner kroner otte år forinden. Cage hævdede selv, at han ikke vidste, at kraniet var stjålet. (Weekendavisen 2024)
• Slåning af særlig udsatte græsarealer Branden i Lahaina begyndte i svedent græs og buskads tæt på beboelsesområderne. (Politiken 2024)

Opslagene sleben, stjålen og sveden ser nu sådan ud i RO 5:

sle|ben adj., -t, slebne; en sleben kniv; et slebent sværd; have et slebent væsen (være høflig og elskværdig på en overfladisk måde) (jf. slibe)

stjå|len adj., -t, stjålne; en stjålen cykel; et stjålent maleri; et stjålent blik (et skjult blik) (jf. stjæle)

sve|den adj., -t, svedne; sveden havregrød; svedent græs; et svedent grin (et listigt grin) (jf. svide)

Som det hele tiden har været tilfældet, kan man under de verber som participierne er dannet af, få oplysninger om at participiet også har -et-endelsen, og at det altså også kan hedde et slebet sværd, et stjålet maleri og svedet græs. Forskellen er at man nu, som nævnt, henvises til disse verbumopslag (og fra verbumopslagene til adjektivopslagene). Glosserne gives desuden nu til de konkrete eksempler på ordene brugt i overført betydning.

3.2 Adjektiver der har manglet deres verbale makkere

En del participialadjektiver (eller adjektiver der ser ud som de er dannet af participier) i Retskrivningsordbogen har ikke noget verbalt modsvar i sprogbrugen og skal derfor naturligvis heller ikke have det i ordbogen, fx nyfalden og ledigbleven. Disse to er ikke dannet af *nyfalde og *ledigblive. Men andre participialadjektiver har tilsvarende verber i sprogbrugen, og disse bør også kunne slås op i Retskrivningsordbogen, jf. Schack & Jensen 2024: 6. Vi har i redaktionen gennemgået alle adjektivopslag på -n for at se hvor det ville være rimeligt også at have verbet som opslagsord, og vi har indført følgende 17 verber som opslagsord i RO 5:

fa|cet|sli|be vb.,  -r, facetsleb, facetslebet (foran fælleskønsord også facetsleben), facetslebne (jf. § 31-34); en facetsleben el. facetslebet safir; et facetslebet smykke; facetslebne flasker (jf. facetsleben el. facetslebet)

fin|skæ|re vb.,  -r, finskar, finskåret (foran fælleskønsord også finskåren), finskårne (jf. § 31-34); en finskåren el. finskåret tobak; et finskåret æble; finskårne grøntsager (jf. finskåren el. finskåret el. fintskåren el. fintskåret)

for|fry|se vb.,  -r, forfrøs, forfrosset (foran fælleskønsord også forfrossen), forfrosne (jf. § 31-34); en forfrossen el. forfrosset hund; et forfrosset barn; forfrosne fingre (jf. forfrossen)

grov|skæ|re vb.,  -r, grovskar, grovskåret (foran fælleskønsord også grovskåren), grovskårne (jf. § 31-34); en grovskåren el. grovskåret tobak; et grovskåret æble; grovskårne grøntsager (jf. groftskåren el. groftskåret el. grovskåren el. grovskåret)

hånd|skæ|re vb.,  -r, håndskar, håndskåret (foran fælleskønsord også håndskåren), håndskårne (jf. § 31-34); en håndskåren el. håndskåret spegepølse; et håndskåret møbel; håndskårne figurer (jf. håndskåren el. håndskåret)

hånd|stry|ge vb.,  -r, håndstrøg, håndstrøget (foran fælleskønsord også håndstrøgen), håndstrøgne (jf. § 31-34); en håndstrøgen el. håndstrøget teglsten; et håndstrøget lagen; håndstrøgne mursten (jf. håndstrøgen el. håndstrøget)

i|tu|ri|ve vb.,  -r, iturev, iturevet (foran fælleskønsord også itureven), iturevne (jf. § 31-34); en itureven el. iturevet kontrakt; et iturevet billede; iturevne genstande (jf. itureven el. iturevet)

løs|fry|se vb.,  -r, løsfrøs, løsfrosset (foran fælleskønsord også løsfrossen), løsfrosne (jf. § 31-34); løsfrosne bær (jf. løsfrossen)

mat|sli|be vb.,  -r, matsleb, matslebet (foran fælleskønsord også matsleben), matslebne (jf. § 31-34); en matsleben el. matslebet glasskive; et matslebet glas; matslebne bordplader (jf. matsleben el. matslebet)

ned|fal|de vb.,  -r, nedfaldt, nedfaldet (foran fælleskønsord også nedfalden), nedfaldne (jf. § 31-34); en nedfalden el. nedfaldet køreledning; et nedfaldet æble; nedfaldne grene (jf. nedfalden)

ned|syn|ke vb.,  -r, nedsank, nedsunket (foran fælleskønsord også nedsunken), nedsunkne (jf. § 31-34); en nedsunken el. nedsunket livmoder; et nedsunket krigsskib; nedsunkne fliser (jf. nedsunken el. nedsunket)

på|lø|be vb.,  -r, påløb, påløbet (foran fælleskønsord også påløben), påløbne (jf. § 31-34); en påløben el. påløbet rente; et påløbet tillæg; påløbne renter (jf. påløben)

sam|men|fal|de vb.,  -r, sammenfaldt, sammenfaldet (foran fælleskønsord også sammenfalden), sammenfaldne (jf. § 31-34); en sammenfalden el. sammenfaldet ryg; et sammenfaldet hus; sammenfaldne ryghvirvler (jf. sammenfalden)

skarp|sli|be vb.,  -r, skarpsleb, skarpslebet (foran fælleskønsord også skarpsleben), skarpslebne (jf. § 31-34); en skarpsleben el. skarpslebet kniv; et skarpslebet sværd; skarpslebne klinger (jf. skarpsleben el. skarptsleben el. skarpslebet el. skarptslebet)

til|ba|ge|bli|ve vb.,  -r, tilbageblev, tilbageblevet (foran fælleskønsord også tilbagebleven), tilbageblevne (jf. § 31-34); en tilbagebleven el. tilbageblevet medarbejder; et tilbageblevet murværk; tilbageblevne træstubbe (jf. tilbagebleven el. tilbageblevet)

til|ba|ge|træk|ke vb.,  -r, tilbagetrak, tilbagetrukket (foran fælleskønsord også tilbagetrukken), tilbagetrukne (jf. § 31-34); en tilbagetrukken el. tilbagetrukket tilværelse; et tilbagetrukket liv; tilbagetrukne godkendelser (jf. tilbagetrukken el. tilbagetrukket)

til|fan|ge|ta|ge vb.,  -r, tilfangetog, tilfangetaget (foran fælleskønsord også tilfangetagen), tilfangetagne (jf. § 31-34); en tilfangetagen el. tilfangetaget forbryder; et tilfangetaget dyr; tilfangetagne personer (jf. tilfangetagen el. tilfangetaget)

3.3 Verber der har manglet deres adjektiviske pendanter

Men det er ikke kun participialadjektiver hvis verbale pendanter man ikke har kunnet finde som opslagsord i Retskrivningsordbogen; det omvendte er også tilfældet, altså at der er verber der er opslagsord, hvis adjektiviske modsvar man ikke kan finde som opslagsord i ordbogen. Et eksempel kunne være verbet chokere hvis participium chokeret ikke er opført som adjektiv.

Imidlertid er der her en afgørende forskel: Hvor det for participialadjektiverne drejer sig om et par håndfulde der har ”manglet” deres verbale modsvar, ville langt de fleste participier principielt kunne opføres som adjektiver i en ordbog. Det er der flere grunde til ikke at gøre, og et princip for Retskrivningsordbogen har netop været at participier kun er opført som selvstændige opslagsord ”hvis deres betydning eller dannelsesmåde afviger fra de tilsvarende verber, fx frossen, henrykt, sleben, spændende”, jf. Vejledning til indhold. Dette princip gælder, som det fremgår af eksemplerne, både præsens participium og præteritum participium, og det gælder så i øvrigt kun for præteritum participium at disse participier er at finde under verbernes opslagsformer, altså infinitiv, fx abandonneret under abandonnere, for nu at tage det verbum der optræder som det første i ordbogen.

Der er imidlertid alligevel nogle inkonsekvenser mht. participialadjektiver: For de verber ved hvilke -n-muligheden er angivet for participiet, men hvor det tilsvarende adjektiv ikke findes som opslagsord, er der således ikke en normeret -nt-bøjningsmulighed i intetkøn af participialadjektivet – og det er langtfra altid rimeligt, jf. Schack & Jensen (2024: 7). Særligt tydeligt er det for den lille gruppe ord på -fryse/-frossen hvor -n-participiet kun findes som adjektivopslag for nogle af verberne på -fryse og ikke for andre. Ud af ni verber på -fryse i RO 4 havde de fire et tilsvarende -frossen-opslag (bundfryse/bundfrossen, dybfryse/dybfrossen, fryse/frossen og indefryse/indefrossen), mens de nedenstående fem verber på -fryse ikke havde tilsvarende adjektiver som opslagsord i RO 4:

fast|fry|se vb., -r, fastfrøs, fastfrosset (foran fælleskønsord fastfrossen el. fastfrosset), fastfrosne (jf. § 31-34); en fastfrossen el. fastfrosset situation; et fastfrosset boligmarked; fastfrosne priser

ind|fry|se vb., -r, indfrøs, indfrosset (foran fælleskønsord indfrossen el. indfrosset), indfrosne (jf. § 31-34) (konservere); en indfrossen el. indfrosset vare; et indfrosset parti grøntsager; indfrosne varer (jf. indefryse)

knag|fry|se vb., -r, knagfrøs, knagfrosset (foran fælleskønsord knagfrossen el. knagfrosset), knagfrosne (jf. § 31-34); knagfrossen el. knagfrosset is; et knagfrosset landskab; knagfrosne landskaber

ned|fry|se vb., -r, nedfrøs, nedfrosset (foran fælleskønsord nedfrossen el. nedfrosset), nedfrosne (jf. § 31-34); nedfrossen el. nedfrosset sæd; nedfrosset brød; nedfrosne madvarer

små|fry|se vb., -r, småfrøs, småfrosset

Af disse har vi tilføjet de fire førstnævntes tilsvarende participialadjektiver som opslagsord i RO 5, dvs.:

fast|fros|sen adj., -t, fastfrosne; fastfrosne feriepenge (jf. fastfryse)

ind|fros|sen adj., -t, indfrosne; indfrossent kød (jf. indfryse, indefryse, indefrossen)

knag|fros|sen adj., -t, knagfrosne (jf. knagfryse)

ned|fros|sen adj., -t, nedfrosne; nedfrossent plasma; nedfrosne æg (jf. nedfryse)

Dermed er det nu også formelt korrekt at anvende formerne fastfrossent, indfrossent, knagfrossent og nedfrossent i intetkøn. Småfryse danner typisk kun supinum (vi har småfrosset på turen) og har altså ikke nogen adjektivisk pendant.

3.4 -en-adjektiver der har manglet -ent-bøjning i intetkøn

Vi har også føjet mulighed for -t i intetkøn til adjektiver på -en som allerede fandtes som opslagsord i ordbogen. Det gælder følgende adjektiver:

bjerg|ta|gen (el. bjergtaget) adj., -t, bjergtagne el. bjergtagede; en bjergtagen person; et bjergtagent barn; bjergtagne el. bjergtagede seere (jf. bjergtage)

gen|op|stan|den adj., genopstandet el. genopstandent, genopstandne (genopstået) (jf. genopstå)

gen|ta|gen (el. gentaget) adj., -t, gentagne el. gentagede (jf. gentage)

med|ta|gen (el. medtaget) adj., -t, medtagne el. medtagede (i dårlig stand; forkommen; medbragt) (jf. medtage)

op|dre|ven (el. opdrevet) adj., -t, opdrevne; opdrevne vragdele (jf. opdrive)

op|stan|den adj., opstandet el. opstandent, opstandne; den opstandne frelser (jf. opstå)

Disse adjektiver har nu mulighed for en -t-bøjning af -en-grundformen, fx bjergtagent, ved siden af -et-intetkønsformerne der fandtes i forvejen, fx bjergtaget. Som det fremgår, præsenteres -et-muligheden ved fire af adjektiverne med en dobbeltform til opslaget, fx bjergtagen el. bjertaget, mens den ved to af adjektiverne står som en intetkønsform til -en-opslaget (genopstanden og opstanden). Her er grundformerne altså genopstanden og opstanden, og man kan dermed ikke – som ved de andre – bruge -t-formerne i forbindelse med fælleskøn: Hvor det godt kan hedde en bjergtaget person og en gentaget vittighed (el. en bjergtagen person/en gentagen vittighed), kan det ikke hedde *en genopstandet/opstandet frelser.

3.5 Henvisninger

Som nævnt i afsnit 3.1 og som det fremgår af de gengivne eksempler fra RO 5, er det overalt gennemført at der henvises fra verbumartikler hvor verbet har -n-bøjning af participiet og tilsvarende adjektivartikler, når disse findes i ordbogen – og vice versa, fx mellem give og given/givet. Udover at ordbogsbrugerne på den måde bliver mindet om sammenhængen mellem de pågældende verber og adjektiver, ekspliciteres også valgfriheden mellem -t og -nt ved brug af participierne i intetkøn – i de tilfælde hvor -nt er en mulighed, jf. Schack & Jensen 2024: 7. Henvisninger bruges i øvrigt i RO 5 ligesom i RO 4 mellem visse opslagsord der betyder det samme, men som ikke er dobbeltformer, fx mellem amager og amagerkaner, og mellem nogle opslagsord der let ville kunne forveksles, fx mellem aktion og auktion. Sidstnævnte er opslaget indfrossen ovenfor et eksempel på: Her henvises der til indefryse og indefrossen (foruden indfryse som indfrossen er dannet af).

Referencer

Schack, Jørgen & Eva Skafte Jensen (2024): Stærke participier i attributiv stilling – en leksikografisk udfordring. I: Louise Holmer, Greta Horn, Hans Landqvist, Pär Nilsson, Eva Nordgren & Emma Sköldberg (red.). Nordiska studier i lexikografi 16. Rapport från 16:e konferensen om lexikografi i Norden. Lund 27–29 april 2022. Lund & Göteborg: Nordiska Föreningen för Lexikografi. 309-320.

Sprognævnsbekendtgørelsen: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2009/178

Fodnoter

1: I samme ånd har vi slettet følgende eksempel fra § 33.2.b: Hvor mange af bilerne er nye, og hvor mange er brugt (el. brugte)? Eksemplet skal vise at man også kan bruge den ubøjede form af participiet når det står som subjektsprædikativ. Når man har en forudgående sætning hvor et adjektiv bøjet i pluralis (nye) står som subjektsprædikativ, kan det imidlertid virke påfaldende at have den ubøjede form af participiet som subjektsprædikativ i en helt parallelt opbygget sideordnet sætning.