Normændringer på enkeltordsniveau

I opslagsdelen af 5. udgave af Retskrivningsordbogen har vi foretaget en række ændringer af ikkeprincipiel karakter. Det er ændringer der især angår stavning og bøjning af enkeltord.

1. Indledning

Fra og med 5. udgave af Retskrivningsordbogen (herefter også RO 5) er det korrekt at skrive immerhen i ét ord (foruden i to ord: immer hen), at skrive catalaner om en person fra Catalonien (foruden catalonier), at bøje ekstrem som et fælleskønsord: en ekstrem – ekstremen (ved siden af et ekstrem – ekstremet) og at bøje hipster, i personbetydningen, med et -e i flertal: hipstere (ved siden af hipsters). Denne type ændringer og ajourføringer kaldes ikkeprincipielle normændringer, og de beskrives i bemærkninger til lov om Dansk Sprognævn som ”justeringer af enkeltords stavemåde og bøjningsformer samt ændringer der ikke er gennemgribende eller systematiske”.

Mere konkret kan det siges at en normændring typisk er en ændring (fx af en stavemåde eller en bøjningsform) der medfører at noget der før var ukorrekt, bliver korrekt – eller omvendt. Principielle ændringer rammer mere bredt, fx flere grupper af ord. Man kan således både have principielle og ikke-principielle normændringer (læs mere om forskellen her).

Ikkeprincipielle normændringer kan Dansk Sprognævn ifølge lov om Dansk Sprognævn selv gennemføre, dog efter at have forelagt dem for Fagrådet for retskrivning og Dansk Sprognævns repræsentantskab. Repræsentantskabet skal i øvrigt tage stilling til om en given ændring er af principiel eller ikkeprincipiel karakter. I RO 5 er alle ændringerne ikkeprincipielle. Nedenfor gives eksempler på disse ændringer, grupperede efter typen af ændring. For en samlet oversigt over alle ikkeprincipielle ændringer i RO 5 se denne pdf-fil. Se i øvrigt Andersen 2023a for en beskrivelse af visse af ændringerne.

Fælles for alle ændringer i Retskrivningsordbogen er at de er foretaget ud fra de principper som ordbogen i det hele taget hviler på, nemlig traditionsprincippet og sprogbrugsprincippet. Traditionsprincippet tilsiger at ”stavemåderne af det eksisterende ordforråd principielt [ligger] fast, bortset fra justeringer som følge af sprogbrugsprincippet”. Og ”[e]fter sprogbrugsprincippet skrives ord og ordformer i dansk i overensstemmelse med den praksis, som følges i gode og sikre sprogbrugeres skriftlige sprogbrug”, jf. Bekendtgørelse om Dansk Sprognævns virksomhed og sammensætning. Hver enkelt ændring bygger altså på en undersøgelse af anvendelsen af det givne ord i de ”gode og sikre sprogbrugeres skriftlige sprogbrug”.

2. Ord hvis stavemåde er ændret eller udvidet til to mulige

Nedenfor ses eksempler på opslagsord hvis stavemåde er ændret i RO 5, enten ved at det nu skal staves anderledes, fx lige meget > ligemeget (ubøj. adj.)¹ og papaja > papaya, eller ved at det har fået en enslydende alternativform, fx digelag og odør, som nu tillige kan staves digelav og odeur².

Som det fremgår, er staveændringen i to tilfælde at en ordforbindelse nu kan eller skal staves i ét ord: Immer hen kan være både i ét og to ord, og lige meget skal være i ét ord når det bruges som adjektiv, svarende til ligefrem, ligeglad og ligegyldig. Det er naturligvis stadig det korrekte at skrive lige meget i to ord når der er tale om adverbiet lige i kombination med adjektivet meget (fx planterne skal have lige meget vand), hvilket man vil kunne forvisse sig om hvis man slår op under lige, jf. henvisningen i opslaget ligemeget.

I afsnit 5 gennemgår vi eksempler på opslagsord der har fået tilføjet en dobbeltform. Forskellen på ovenstående ord der har fået dobbeltformer (digelag, immer hen, odør, pibe og pumpelag), og dem i afsnit 5, er at ovenstående er homofone. De ovenstående ord har altså ens udtale og er blot stavevarianter af samme ord, mens dobbeltformerne i afsnit 5 har forskellig udtale. Der er naturligvis ikke en grænse der kan trækkes hårdt op: Der vil nok være dem der udtaler pibe (og ord hvor pibe indgår) med en b-lyd, ligesom nogle måske udtaler vons med [ʌ], dvs. med den å-agtige lyd man finder i fx verberne ånde og folde.

Endnu et ord har fået ændret sin stavemåde, men kun i bøjet form: festival. Det er nu valgfrit om man vil have dobbelt-l i bøjningsformerne, altså festivalen eller festivallen, festivaler eller festivaller, festivalerne eller festivallerne. Det betyder at de bøjede former af festival nu staves ligesom de bøjede former af karneval og marskal. Ændringerne gælder naturligvis også sammensætninger på -festival; i RO 5 finder man sammensætningerne kulturfestival og musikfestival.

3. Ord hvis bøjning er ændret

3.1 Substantiver med ændringer i flertalsbøjningen

De fleste bøjningsændringer i RO 5 angår substantivernes flertalsformer, og i de fleste tilfælde er det kun den ubestemte flertalsform der er ændret (boomer, buldog/bulldog, coverup, pinup, setup, design, heliport, hole-in-one, kirsebærsten, limsten, rhinsten, øjesten, lyd (herunder en del sammensætninger på -lyd), rack, refill, story og truck). Færre ord har en ændring i både den ubestemte og den bestemte flertalsform (abstract, band, dj/DJ, jumbojet, limerick, læk, quarterback, shop, skod, skolopender, t-shirt og sweatshirt). Et enkelt ord har kun en ændring i den bestemte flertalsform, nemlig daybed, som nu foruden den allerede eksisterende daybeddene også har daybedsene.

I en del tilfælde har substantiverne fået mulighed for en flertalsbøjning på -s ved siden af en flertalsbøjning på -e, -er eller nulendelse, fx boomere > boomere eller boomers, storyer > storyer eller stories og design > design eller designs. Det gælder også fx shop, men her er der imidlertid tale om en konsekvensrettelse: Med tilføjelsen af mulighed for flertals-s følger shop nu de andre opslagsord på -shop i ordbogen, nemlig pop up-shop, webshop og workshop. Der er omvendt også ord der før kun havde -s som bøjningsmulighed i flertal ubestemt, men som nu også har en anden form, fx dj’s/DJ’s > dj’er/DJ’er eller dj’s/DJ’s, heliports > heliporte eller heliports og quarterbacks > quarterbacker eller quarterbacks.

De substantiver der har mulighed for en flertalsbøjning med -s, er alle lånt fra engelsk. Det er ikke mærkeligt at flertallet af ord på en sådan liste over ord med ændret bøjningsmåde er fra andre sprog idet der kan gå lang tid før indlånte ord har fundet sig bøjningsmæssigt helt til rette i det modtagende sprog (læs mere om flertals-s i Andersen 2023b).

Blandt de substantiver der ikke er lånt fra engelsk, ses forskellige mønstre i ændringerne: Kirsebærsten, limsten og øjesten har nu kun mulighed for en flertalsform med nulendelse; rhinsten, læk og skod har nu både nulendelse og hhv. -e og -(k)er/-(d)er. Lyd og sammensætninger på -lyd har nu kun -e-endelse, og ubestemt flertal af skolopender kan nu staves både skolopendre og skolopendere, hvorved ordet lægger sig op ad fx cylinder: cylindre og cylindere og salamander; salamandre og salamandere.

Som det fremgår af ovenstående ordliste, er der ord (design og læk) hvis kønsforhold også har ændret sig; det gennemgår vi særskilt i afsnit 4.

3.2 Substantiver hvis ændringer i bøjningen kun angår ordet med en bestemt betydning

Seks substantiver har fået ændret bøjningen, men kun i én betydning af ordene, se nedenfor. Da der altså i realiteten er tale om ensstavede substantiver med forskellige bøjningsmønstre, er de nu opdelt i to opslagsord. Princippet bag dette er følgende: ”Ord der staves ens, men er forskellige med hensyn til udtale, ordklasse, bøjning eller sammensætningsmuligheder, er anført som selvstændige, nummererede opslagsord og er i reglen forsynet med betydningsoplysninger og/eller eksempler”, jf. Vejledning til indhold.

Kun person-hipsteren kan altså bøjes hipstere i ubestemt flertal, ikke trusse-hipsteren; kun bil-pickuppen kan have et -s i ubestemt flertal, ikke grammofon-pickuppen osv. Ændringen i opslaget kildevand er en konsekvensrettelse. De andre ord på -vand som foruden at være en væske også betegner noget man tapper på fx flasker, har nemlig de dertilhørende to forskellige bøjningsmåder, se fx danskvand og mineralvand.

3.3 Flertalssubstantiver som nu er opført med en entalsform

Nedenstående fire substantiver var i RO 4 opført alene som flertalsord. I RO 5 har de i stedet entalsformen som grundform.

Hvad angår deleforælder, er der tale om en konsekvensrettelse idet flertallet af forælder-/forældre-opslag i Retskrivningsordbogen er opført som entalsord, se fx forælder, samværsforælder og singleforælder. Vi kan se at også deleforælder er frekvent i ental. Derimod har fx farforældre, oldeforældre og svigerforældre stadig flertalsformen som opslagsform.

3.4 Bøjningsændringer i ord der tilhører andre ordklasser

De eneste to ord som tilhører andre ordklasser end substantiver, og som har fået ændret deres bøjning i RO 5, er verbet bryde og adjektivet fit.

Svarende til de substantiver vi har gennemgået i afsnit 3.2, er opslaget bryde nu opdelt i to opslagsord. Bøjningsændringen vedrører nemlig kun ordet når det betyder ’udøve sportsgrenen brydning’. Med denne betydning bøjes verbet nu svagt: brydede (præteritum) og brydet (præteritum participium). Når man før skulle beskrive selve brydehandlingen i en brydekamp med ét enkelt verbum, kunne man formelt set kun bruge brydes – et verbum formet som et verbum i s-passiv, men med aktiv betydning. Brydes har desuden en gensidighedsbetydning, dvs. det beskriver noget nogen gør ved hinanden. I RO 4 kunne man altså skrive de brydes for anden gang i år eller den danske bryder brydes med ham for anden gang i år. I datid og førnutid ville det hedde hhv. i går brødes de for anden gang i år og de har brødes mange gange. Verbet brydes i denne brydesportsbetydning har unægtelig en gammeldags klang, og vi kan se at det stort set ikke bruges i den sammenhæng mere. Verbet vil lidt hyppigere kunne findes i en almen ’kæmpe’-betydning, fx mine børn skændes og brydes dagen lang, og det findes naturligvis stadig i Retskrivningsordbogen med den nævnte bøjning. Med ændringen i opslaget bryde er man nu i tråd med Retskrivningsordbogen hvis man skriver fx ”I U/11 klassen blev det til guld til Felix Gervig, der på dagen brydede sit bedste stævne til dato i karrieren” (Halsnæs Avis, 2023). Verbet har længe været i brug på denne måde, også i skriftsproget.

Adjektivet fit har fået mulighed for en bøjet flertalsform: fitte (ved siden af den ubøjede fit).

4. Ord hvis kønsforhold er ændret

I dansk har langt de fleste substantiver ét køn, nemlig intetkøn (et hus) eller fælleskøn (en bil). Det kan dog være mere kompliceret end som så: Der er substantiver som optræder i både intetkøn og fælleskøn, og som har forskellige betydninger, afhængigt af hvilket køn der bruges: Jalousi kan enten betyde ’skinsyge’ (fælleskøn) eller ’skærm af tynde lister’ (intetkøn). Andre substantiver har begge køn uden at der er en betydningsforskel, fx bacon (baconen eller baconet).

Dette afsnit handler om ord hvis kønsforhold er ændret i 5. udgave af Retskrivningsordbogen. Disse kønsændringer er ikke forbundet med en betydningsforskel svarende til den i jalousi; der er blot tale om at vi har ajourført kønsforholdene så de stemmer overens med sprogbrugen. Ændringerne ses nedenfor:

De fleste af substantiverne ovenfor har nu to køn: Data er nu både intetkøn og fælleskøn, hvor det tidligere kun var intetkøn; og narrativ, som tidligere kun var fælleskøn, er nu både intetkøn og fælleskøn. Der er kun tre substantiver som tidligere havde to køn, og som nu kun har ét køn: Design og understatement var før både intetkøn og fælleskøn, men er nu kun intetkøn; ufo havde tidligere to køn, men er nu kun fælleskøn.

Der er flere låneord på listen ovenfor. Nogle af listens lidt nyere låneord fra engelsk er design (1941, ODS), drive (1962, NOiD), roadtrip (1998, DDO) og understatement (1955, NOiD). Det er ikke overraskende at det tager tid før sprogbrugen har lagt sig fast på hvilke(t) køn et givet substantiv forbindes med, ligesom det også tager tid før sprogbrugerne stiltiende bliver enige om hvilken flertalsform et substantiv skal have (se afsnit 3.1.).

5. Ord der har fået tilføjet dobbeltformer

Som nævnt i afsnit 2 kan man skelne mellem dobbeltformer hvor der ikke er en udtaleforskel, og dobbeltformer hvor der er en udtaleforskel. I dette afsnit behandles de ord der får tilføjet en dobbeltform med en anden udtale (oftest som følge af at denne form har et andet sammensætningsled, evt. et andet fugeelement, eller en anden afledningsendelse) (sml. med afsnit 2). Listen ses her:

I mange af tilfældene drejer det sig om sammensætninger hvis første- eller sidsteled har konkurrerende former i andre sammensætninger. Eksempelvis kan midtsøgende nu skrives både midtsøgende og midtersøgende, samtidig med at førsteleddene midt- og midter- er konkurrerende former i andre sammensætninger, fx midtby (men ikke midterby) og midtervælger (men ikke midtvælger). Stedsbestemme kan nu også skrives stedbestemme, samtidig med at der findes sammensætninger hvor man skal skrive enten sted- eller steds-, fx stedfortræder (men ikke stedsfortræder) og stedsangivelse (men ikke stedangivelse). Sammensætningerne jobskifte og stemningsskift kan nu også skrives både jobskift og stemningsskifte, samtidig med at der findes sammensætninger hvor man kun bruger den ene eller den anden form: bleskift (men ikke bleskifte), ejerskifte (men ikke ejerskift) – eller begge: gearskift eller gearskifte.

Det kan også nævnes at nationalitetsbetegnelserne catalonier, gambier og taiwaner har fået dobbeltformerne catalaner, gambianer og taiwaneser. Traditionelt har man haft den praksis at nationalitetsbetegnelser skal have så korte afledningsendelser som muligt, men de nyindførte nationalitetsbetegnelser er frekvente og alment udbredte (og catalaner er tilmed kortere). Samtidig passer de ind i et velkendt mønster for hvordan mange nationalitetsbetegnelser dannes, fx dansker, colombianer og indoneser, jf. Andersen 2023a.

Det kan diskuteres om udtalen altid er forskellig i de to alternative former. Eksempelvis kan man nok ikke høre forskel på vandrekort og vandrerkort, men ordet er med her fordi der er tale om to forskellige førsteled i sammensætningen, hhv. substantivet vandrer- og verbet vandre-.

6. Ord hvis sammensætningsforhold er ændret

I dansk sættes ord sammen med fugebogstaver, fx slagtesvinenotering eller slagtesvinsnotering, eller uden fugebogstaver, fx popcornmaskine/popkornmaskine. Der er ingen faste regler for brugen af fugebogstaver, og derfor er det nyttigt at Retskrivningsordbogen giver oplysninger om hvordan opslagsordene skal skrives når de skal skrives sammen med et andet ord. Ved nedenstående ord er normen ændret mht. hvordan de indgår i sammensætninger.

I de fleste af ovenstående ord er ændringen den at det er blevet valgfrit om man vil bruge et fugebogstav eller ej, fx ådselædende eller ådselsædende. I enkelte tilfælde skal man nu enten bruge et fugebogstav eller ikke bruge et fugebogstav, hvor det før var valgfrit, se hhv. slipseklædt og popcornmaskine/popkornmaskine. Endelig er der slagterisvin og slagtesvin som har fået en valgfrihed i fugeelementet (-e- eller -s-), hvor det før kun var -e-’et der var korrekt.

7. Sammenfatning

I 5. udgave af Retskrivningsordbogen er der som nævnt ikke foretaget nogen principielle normændringer. De normændringer der er indført, er af ikkeprincipiel karakter. De allerfleste normændringer i RO 5 kan groft inddeles i ændringer af stavemåde, ændringer af bøjning, ændringer i substantivers kønsforhold, ændringer i sammensætningsforhold og indførelse af dobbeltformer. Som det er fremgået, er de fleste ændringer bøjningsændringer (jf. afsnit 3) og dobbeltformsindførelser (jf. afsnit 5 – og 2).

Der er enkelte andre ændringer på normændringslisten. De ændringer der angår pronomeners ordklasseforhold, kan man læse om i denne artikel. De resterende som ikke er nævnt her, er enkeltstående såsom in, hvis ordklasse er rettet fra adverbium til ubøjeligt adjektiv, og nonfood som før blot havde kønnet angivet som fk. (fælleskøn), men hvis entalsbøjning nu er angivet: non|food sb. -en.

Referencer

Andersen, Margrethe Heidemann. 2023a. Retskrivningsordbogen 2024. Nyt fra Sprognævnet, maj 2023.

DDO: Den Danske Ordbog (https://ordnet.dk/ddo).

ODS: Ordbog over det danske Sprog (https://ordnet.dk/ods).

NOiD (Nye ord i dansk 1955 til i dag (noid.dsn.dk)

Fodnoter

1: Notationen > betyder ’ændret til’.

2: Odeur/odør har i øvrigt retskrivningsmæssigt levet en omtumlet tilværelse: Det har ikke været at finde i retskrivningsordbøger før 1946, men i Dansk Retskrivningsordbog fra 1946 kom det med og var stavet odør. Dette blev imidlertid ændret til odeur i Retskrivningsordbogen fra 1955. Det blev så ændret tilbage til odør i Retskrivningsordbogen fra 1986, og det har været den enerådende stavemåde indtil nu hvor begge stavemåder altså bliver korrekte.

3: Ændringen gælder også andre ord hvori pibe (i lydbetydningen) indgår, fx pibedyr og pibet (adj.).

4: Ændringen gælder også alle sammensætninger der har band som sidsteled, fx bigband og heavyband.

5: Pinup og setup er ændret så de nu er helt parallelle med coverup. Pickup er derimod delt i to opslagsord: I betydningen ’bil med åbent lad’ kan det bøjes pickupper eller pickups i flertal, og i betydningen ’anordning på grammofon’ bøjes det i flertal pickupper.

6: Limsten er ændret helt parallelt til kirsebærsten, og øjesten har ligesom disse to nu kun mulighed for -sten i flertal, men ændringen var her fra -stene til -sten. Rhinsten har nu dobbeltform i bøjningen: rhinstene eller rhinsten hvor kun rhinstene var muligt før.

7: Ændringen gælder også øvrige sammensætninger der har lyd som sidsteled, fx hæmmelyd og selvlyd.

8: Ændringen gælder også gaffeltruck.

9: Ændringen gælder også sweatshirt.

10: Ændringen gælder også alle sammensætninger der har data som sidsteled, fx geodata og stamdata.

11: Ændringen gælder også sammensætninger der har oxid som sidsteled: dioxid og hydroxid.

12: Dobbeltformer er også indført ved endimensional, flerdimensional, todimensional og tredimensional.

13: Dobbeltform er tilsvarende indført ved fiskerjolle.

14: Dobbeltformer er også indført ved fodsbred og hårsbred, dvs. fodsbredde og hårsbredde.

15: Dobbeltformer er også indført ved mandsrolle og mandsstemme.

16: Dobbeltform er tilsvarende indført ved natvægter.

17: Denne ændring gælder således også de to sammensætninger med slips som førsteled der er opslagsord i ordbogen, nemlig slipseknude og slipsenål. De kan fra og med RO 5 ikke længere skrives slipsknude og slipsnål.

18: Denne ændring gælder således også de fire sammensætninger med ådsel som førsteled der er opslagsord i ordbogen, nemlig ådselbille, ådselgraver, ådselgrib og ådselæder. De kan fra og med RO 5 også skrives med fuge-s: ådselsbille osv.