Spring navigation over
Retskrivningsordbogen

Om ordbogens opbygning

Af Oliver Rix Johannsen

Forside/Retskrivningsordbogen/Mere om Retskrivningsordbogen/Uddybende læsning om Retskrivningsordbogen, 5. udgave, 2024/Om ordbogens opbygning

I denne artikel udlægges nogle af principperne for ordningen af ordbogsstoffet i Retskrivningsordbogen.

Forkortelser

Med Retskrivningsordbogens 5. udgave er det nu blevet lettere at slå forkortelser op: Alle forkortelser er opført på alfabetisk plads, og de kan alle findes under de ord som de er forkortelser af1, se fx
 

adm.

    • forkortelse for:

ad|mi|ni|stra|tiv

  • adjektiv
    • neutrum administrativt
    • pluralis administrative
  • forkortes adm.

 

ad|mi|ni|stra|tiv

  • adjektiv
    • neutrum administrativt
    • pluralis administrative
  • forkortes adm.

 

cand.mag.

  • substantiv
  • utrum
    • singularis, definit cand.mag.en
    • pluralis, indefinit cand.mag.er
    • pluralis, definit cand.mag.erne
    • i komposita cand.mag.-, fx cand.mag.-studerende
  • forkortelse for candidata magisterii og candidatus magisterii

En del forkortelser er forkortelser af flerordsforbindelser, fx m.a.o., der er en forkortelse af med andre ord. Sådanne forkortelser kan findes både som opslagsord og under de mere betydningsfulde ord som indgår i forkortelsen. Det betyder at fx m.a.o. findes under med, anden (som andre er en bøjningsform af) og ord. Derimod findes mht. under med og hensyn men ikke under til. Forkortelsen står som udgangspunkt også under det sidste ord, medmindre dette ord er en præposition. Disse flerordsforbindelser er opført som eksempler under de relevante opslagsord med oplysninger om den aktuelle forkortelse i en efterfølgende parentes. Se fx
 

med

  • præposition
  • adverbium
  • med ét
  • med rette
  • med samt
  • med andre ord
    • forkortes m.a.o.
  • med flere
    • forkortes mfl. el. m.fl.
  • med henblik på
    • forkortes mhp. el. m.h.p.
  • med hensyn til
    • forkortes mht. el. m.h.t.
  • med mere
    • forkortes m.m.
  • med videre
    • forkortes mv. el. m.v.

Som noget nyt angives også forkortelser af bestemte bøjningsformer af opslagsord. Sådanne forkortelser er angivet på følgende måde:
 

ad|mi|ni|stre|re

  • verbum
    • præsens administrerer
    • præteritum administrerede
    • præteritum participium administreret
  • administrerende forkortes adm.
    • adm. direktør
  • administrerende direktør

Desuden er der indført et mindre antal forkortelser der betydningsmæssigt ligger i forlængelse af forkortelser som allerede fandtes i 4. udgave af ordbogen, bl.a. BNI/bni (fork. for bruttonationalindkomst) ved siden af BNP/bnp (fork. for bruttonationalprodukt), EM/em (fork. for europamesterskab) ved siden af VM/vm (fork. for verdensmesterskab) og EUX/eux (fork. for erhvervsuddannelseseksamen) ved siden af bl.a. STX/stx (fork. for studentereksamen).

Angivelse af flere mulige bøjningsformer

I Retskrivningsordbogens 5. udgave bortfalder brugen af parenteser i angivelser af bøjningsformer, og hvor der er flere mulige former, er disse uforkortede. De mulige former adskilles af ”el.” i den trykte bog og af komma i den digitale udgave. Det sker af hensyn til læsevenligheden. Sml. fx opslagene betelpeber og papirtiger fra den digitale og trykte udgave af Retskrivningsordbogens 4. udgave og den trykte 5. udgave af Retskrivningsordbogen:

Retskrivningsordbogen, 4. udg., 2012 Retskrivningsordbogen, 5. udg., 2024
be|tel|pe|ber sb., -en, betelpeb(e)re, -ne el. betelpebrene (en peberplante) be|tel|pe|ber sb., -en, betelpebre el. betelpebere, betelpebrene el. betelpeberne (en peberplante)
pa|pir|ti|ger sb., -en, papirtig(e)re, -ne el. papirtigrene (noget som virker farligt, men som ikke er det) pa|pir|ti|ger sb., -en, papirtigre el. papirtigere, papirtigrene el. papirtigerne (noget som virker farligt, men som ikke er det)

Det gælder også i sammensætningsformer hvor fx fuge-s er valgfrit:

Retskrivningsordbogen, 4. udg., 2012 Retskrivningsordbogen, 5. udg., 2024
a|pril sb. (fk.), i sms. april-, fx aprilnummer, aprilsol, dog aprils- i aprilsnar, og april- el. aprils- i april(s)vejr a|pril sb., fk., i sms. april-, fx aprilnummer, aprilsol, dog aprils- i aprilsnar, og april- el. aprils- i aprilvejr el. aprilsvejr

Bøjningsformernes rækkefølge

En del ord i Retskrivningsordbogen har flere mulige bøjningsformer, fx kan eksamen både skrives eksamener og eksaminer i ubestemt form pluralis. I det følgende udlægges for de ordklasser hvor det er relevant, de principper der ligger til grund for bøjningsformernes rækkefølge. Principperne inden for hver bøjningsgruppegruppe følges alle så vidt muligt, men er hierarkisk ordnet således at princippet med det lavere nummer har forrang hvor det er i konflikt med et andet princip.

SUBSTANTIVER

Ved substantiver er der givet oplysning om bestemt form singularis, ubestemt form pluralis og bestemt form pluralis.

Bestemt form singularis

  1. Fælleskøn før intetkøn, fx adrenalinen før adrenalinet
  2. Kortere former før længere former, fx astragler før astrageler

Ubestemt form pluralis

  1. Synlige bøjningsendelser før nulendelser, fx albummer før album
  2. Danske før udenlandske former (fx engelsk -s eller latinsk -a), fx backupper før backups
  3. Kortere former før længere former, fx badelagner før badelagener

Bestemt form pluralis

Som for ubestemt pluralis, dog fraviges principperne 1-3 til fordel for princip 4 hvor dette er relevant:

  1. Hvis der er flere mulige former i ubestemt pluralis, retter de bestemte former sig efter de ubestemte (der altid følger princip 1-3 ovenfor) således at den bestemte form der svarer til den første ubestemte form, står først, den der svarer til en anden, står næst osv.

Se fx
 

vi|rus

  • substantiv
  • utrum
    • singularis, definit virussen
    • pluralis, indefinit virusser el. vira el. virus
    • pluralis, definit virusserne el. viraene el. virussene
    • i komposita virus-, fx virusinfektion, virusudbrud
  • neutrum
    • singularis, definit virusset
    • pluralis, indefinit virusser el. vira el. virus
    • pluralis, definit virusserne el. viraene el. virussene
    • i komposita virus-, fx virusinfektion, virusudbrud

For opslaget virus finder følgende principper anvendelse: fælleskøn før intetkøn (virussen før virusset), synlige bøjningsendelser før nulendelser (virusser og vira før virus), danske former før udenlandske (virusser før vira) samt princippet om at de bestemte pluralisformer følger de ubestemte former (rækkefølgen virusserne, viraene og virussene svarer til virusser, vira og virus).

ADJEKTIVER

Ved adjektiver er der givet oplysning om intetkøn samt pluralis- og bestemthedsformen.

  1. Synlige bøjningsendelser før nulendelser, fx frie før fri
  2. Kortere former før længere former, fx småtskårne før småtskårede

Se fx opslagene apokryf og cool, der opviser ovenstående principper:
 

a|po|kryf

  • adjektiv
  • uægte
  • omtvistet
    • neutrum apokryft
    • pluralis apokryfe, apokryffe
  • apokryfe el. apokryffe skrifter

 

cool

  • adjektiv
    • neutrum coolt el. cool
    • pluralis coole el. cool
  • være helt cool

VERBER

Ved verber er der givet oplysning om præsens, præteritum, præteritum participium og evt. passiv.

Præsens

  1. Kortere former før længere former, fx indehar før indehaver

Præteritum

  1. Svag bøjning før stærk bøjning, fx bedragede før bedrog
  2. Kortere former før længere former, fx kvaste før kvasede

Præteritum participium

  1. Svag bøjning før stærk bøjning, fx afsværget før afsvoret
  2. Kortere former før længere former, fx hvæst før hvæset

Passiv

  1. Kortere former før længere former, fx sys før syes

Se fx opslagene besværge, indehave og fly, der opviser ovenstående principper:
 

be|svær|ge

  • verbum
  • bortmane
  • sværge
  • bønfalde
    • præsens besværger
    • præteritum besværgede el. besvor
    • præteritum participium besværget el. besvoret

 

in|de|ha|ve

  • verbum
    • præsens indehar el. indehaver
    • præteritum indehavde el. indehavede
    • præteritum participium indehaft el. indehavet
  • verdensrekorden indehaves af en nordmand

 

fly

  • verbum
  • flygte
  • ældre overrække
    • præsens flyr el. flyer
    • præteritum flyede
    • præteritum participium flyet
    • passiv, præsens flys el. flyes

Bøjnings- og genusoplysninger i den trykte bog2

En del adjektiver har ingen særskilt bøjningsform i intetkøn og bestemt form/pluralis, fx afgørende. Sådanne adjektiver har i Retskrivningsordbogens 5. udgave oplysningen ”ubøj.” (ubøjeligt) adskilt fra ordklasseangivelsen af komma til forskel fra 4. udgave, hvor denne oplysning var anført før ordklassen uden brug af komma, se fx

Retskrivningsordbogen, 4. udg., 2012 Retskrivningsordbogen, 5. udg., 2024
af|gø|ren|de ubøj. adj.; af afgørende betydning

 

 af|gø|ren|de adj., ubøj.; af afgørende betydning

Oplysninger om genus (grammatisk køn) ved substantiver der ikke har nogen (almindeligt forekommende) bestemthedsendelse, og substantiver der kun forekommer i pluralis, angives nu ikke i parentes, men adskilt fra ordklasseangivelsen af komma. Sml. følgende to opslag i ordbogens 4. og 5. udgave:

Retskrivningsordbogen, 4. udg., 2012 Retskrivningsordbogen, 5. udg., 2024
a|ber da|bei sb. (itk.) (ulempe ved noget) a|ber da|bei sb., itk. (ulempe ved noget)
brand|folk sb. pl. (fk.), -ene brand|folk sb., pl. fk., -ene

Årsagen til disse ændringer er at oplysninger om bøjning og genus netop skal opfattes som sådanne – altså som oplysninger om bøjning, og ikke som en del af ordklassen. Det tydeliggøres nu ved brugen af komma.

Uregelmæssige bøjningsformer som opslagsord

I den trykte udgave3 af Retskrivningsordbogens 5. udgave er der ift. ordbogens 4. udgave medtaget en del flere uregelmæssige bøjningsformer som selvstændige opslagsord. Ved uregelmæssige bøjningsformer forstås former der opfylder følgende betingelser:

  1. Bøjningsformen dannes ikke (kun) vha. en bøjningsendelse men (også) ved fx vokalskifte eller stammeforandring.
    1. Dog tæller e-synkoper, dvs. bortfald af tryksvagt e der ikke står i udlyd (fx tallerken – tallerkner), ikke som uregelmæssige former.
  2. Bøjningsformen står ikke umiddelbart før eller efter det ord som den er en bøjning af, i den alfabetiske rækkefølge.

Således kan man fx finde den uregelmæssige bøjningsform børn (pga. vokalskifte: barn – børn) som selvstændigt opslagsord i Retskrivningsordbogen, men ikke adoptivbørn fordi denne form ville stå umiddelbart efter adoptivbarn (og før adoptivforælder) i den alfabetiske rækkefølge.

Former der lever op til ovenstående betingelser, anføres for følgende ordklasser:

  • Substantiver: ubestemt pluralis (fx børn, fora, kløer, ænder)
  • Adjektiver: intetkøn (fx eget, lidet, mangt), pluralis (fx andre, gentagede, små)
  • Verber: præsens (fx bør, er, ved) præteritum (fx bad, drak, modsagde), præteritum participium (fx beskudt, igangsat, skåret)

Desuden anføres bøjningsformer af pronomener (fx ham, hende, vores, dette, nogle) altid på alfabetisk plads, hvad enten de er uregelmæssige eller ej.

Fodnoter

1: Alle forkortelser kan som udgangspunkt findes under de ord som de er forkortelser af, hvis de ellers er med i ordbogen. Forkortelser af fx latinske ord i akademiske gradsbetegnelser såsom cand.mag. findes kun som forkortelser i Retskrivningsordbogen.

2: I den digitale udgave af Retskrivningsordbogen angives bøjningsformer som fuldformer uden sådanne oplysninger. Læs mere om den digitale udgave af Retskrivningsordbogen her.

3: Uregelmæssige bøjningsformer er ikke medtaget som selvstændige opslagsord i den digitale udgave af Retskrivningsordbogen. Læs mere om den digitale udgave af Retskrivningsordbogen her.