Vejledning til indhold

Retskrivningsordbogen består af to hoveddele, Ordbog a-å (»selve ordbogen«) og Retskrivningsregler.

Retskrivningsregler er en systematisk gennemgang af reglerne for stavning og tegnsætning i dansk.

Ordbog a-å er en alfabetisk ordnet fortegnelse over det almindelige ordforråd i dansk rigssprog. Den består af ordbogsartikler der hver især indeholder et opslagsord (ord i fed, grøn skrift). Til de enkelte opslagsord er der som regel knyttet oplysninger om evt. alternativ staveform, ordklasse, bøjning, sammensætningsmuligheder mv. De forskellige former for oplysninger om de enkelte opslagsord er omtalt nærmere nedenfor.

I det følgende gives en oversigt over principperne for indhold og opbygning af selve ordbogen med anvisninger i brugen af den.

1. Hvilke opslagsord?

Den digitale udgave af Retskrivningsordbogen indeholder i alt ca. 66.000 opslagsord. Dette ordstof dækker rigssprogets almindelige ordforråd, herunder en del fagord med en vis almen udbredelse. Der er i øvrigt en række begrænsninger med hensyn til udvalget af ord.

SAMMENSÆTNINGER

Den væsentligste begrænsning gælder de sammensætninger hvis betydning umiddelbart fremgår af de enkelte leds betydninger, fx morgenbad, morgencomplet, morgenkaffe, morgentog. Sådanne sammensætninger er ofte ikke medtaget, medmindre de er meget gængse, fx morgenkaffe, eller hvis de kan volde problemer med hensyn til stavning, bøjning eller orddannelse, fx morgencomplet. Der er dog ikke tale om et ufravigeligt princip, og derfor vil man i denne 5. udgave af Retskrivningsordbogen også finde sammensætningseksempler som ikke nødvendigvis er de mest gængse.

AFLEDNINGER OG BØJNINGSFORMER

Substantiver der kan dannes af allerede eksisterende opslagsord ved tilføjelse af suffikserne (afledningsendelserne) -hed, -en eller -eri, er taget med som opslagsord hvis de har en vis udbredelse, fx bæredygtighed, enighed, gøren, raseri. Derudover er sådanne afledninger og bøjningsformer også taget med hvis de har en særlig dannelsesmåde eller kan forekomme i pluralis, fx ægthed, optræden, skænderi.

Uregelmæssige bøjningsformer som fx børn, drak, større er til forskel fra den trykte ordbog ikke medtaget som opslagsord i den digitale ordbog. I stedet er det muligt at søge ikke blot i opslagsord men også i bøjningsformer.

FORKORTELSER

De almindeligste forkortelser er medtaget som opslagsord, fx a.m.b.a., kJ, osv., ph.d. Derudover gives der oplysning om en forkortelse under det eller de eventuelle uforkortede opslagsord, fx om kJ under opslagsordet kilojoule og om osv. under og, så og videre.

UDRÅBSORD OG LYDORD

Udråbsord og lydord som fx av og bang er kun optaget i meget begrænset omfang. Se nærmere i Retskrivningsreglernes § 62.

STEDNAVNE OG PERSONNAVNE

De mest almindelige danske stednavne er med i ordbogen. Stednavnene kommer fortrinsvis fra lister udarbejdet af Stednavneudvalget.

Af udenlandske stednavne er statsnavne som udgangspunkt medtaget. Derudover er visse udenlandske navne med hvis deres danske staveform afviger fra den originale, fx Holsten og Venedig. Ordforbindelser hvis enkelte led er med som opslagsord, fx Mexicanske Golf, er dog typisk ikke medtaget. Det samme gælder sammensætninger der er dannet af et udenlandsk proprium (egennavn) med uændret fremmed stavemåde og et dansk appellativ (fællesnavn), fx Malaccahalvøen.

Astronomiske navne som Karlsvognen og Mælkevejen er medtaget som opslagsord, hvorimod navne af typen Løven og Svanen ikke er med.

Personnavne er som hovedregel ikke medtaget som opslagsord.

2. Betydningsoplysninger

Der gives kortfattede, ikke udtømmende betydningsoplysninger ved opslagsord som skønnes at kunne give anledning til tvivl. Betydningsoplysningerne tjener alene til at sikre at det pågældende opslagsord er det som brugeren leder efter. Betydningsoplysningerne tager i en vis grad afsæt i de mere udtømmende oplysninger der gives i almene betydningsordbøger eller fremmedordbøger, fx Den Danske Ordbog, Munksgaards Fremmedordbog og Nudansk Ordbog, men fremstår altså typisk i en noget kortere form, fx ved angivelse af et enkelt synonym.

Ordbogen kan således ikke bruges som facitliste for ordenes betydning:
 

Nogle betydningsoplysninger er suppleret med brugsmarkører, dvs. oplysninger om hvilke kontekster ordene typisk bruges i:
 

Hvis en ordform optræder med forskellige afledningsendelser, er det ikke altid at hver af disse forskellige orddannelser er forsynet med betydningsoplysninger. Fx er det kun substantivet allegori der er forklaret, mens verbet allegorisere og verbalsubstantivet allegorisering ikke er forsynet med betydningsoplysninger.

Opdelingen i opslagsord er principielt uafhængig af ordenes betydning. Det bevirker at ord med forskellig betydning er slået sammen i ét opslagsord hvis de i øvrigt har samme stavemåde, udtale, ordklasse og bøjning, og hvis de indgår i sammensætninger på samme måde:
 

Ord der staves ens, men er forskellige med hensyn til udtale, ordklasse, bøjning eller sammensætningsmuligheder, er anført som selvstændige opslagsord og er i reglen forsynet med betydningsoplysninger og/eller eksempler:
 

 

3. Orddelingsangivelser

Opslagsordene er forsynet med forslag til orddeling. Orddelingspunkterne er markeret ved hjælp af lodrette streger. Ordene er delt efter Retskrivningsreglernes § 17 om orddeling uafhængigt af betydningen (jf. dog § 16.2 om ikketilladte orddelinger).

I ord med én eller flere konsonanter mellem vokaler er der som hovedregel delt foran den sidste (eller eneste) konsonant:
 

I ord med en konsonantforbindelse mellem vokaler er der dog som hovedregel delt foran så mange konsonanter som almindeligt kan stå først i et ord, hvis den sidste vokal er en fuldvokal, dvs. en anden vokal end tryksvagt e:
 

Bemærk at orddelingsangivelserne i opslagsordene kun er forslag. Mange af ordene kan deles på andre måder end den der er angivet i ordbogens alfabetiske del (se Retskrivningsreglernes § 15-17).

4. Dobbeltformer

Nogle ord har to (evt. flere) lige korrekte former. Hver er formerne er anført som opslagsord på sin rette alfabetiske plads med den valgfri form i en grå boks:
 

 

Som dobbeltformer er regnet ordformer der har samme betydning og samme eller næsten samme udtale. Former som fx fyrre og fyrretyve, igangsætning og igangsættelse anses således ikke for dobbeltformer i denne ordbog.

5. Ordklasseangivelse

Der er anført ordklasseangivelse umiddelbart efter de enkelte opslagsord:
 

6. Bøjningsoplysninger

Efter de fleste opslagsord er der anført bøjningsformer. Dobbeltformer ved bøjningsformer er adskilt ved hjælp af komma og er uforkortede:
 

 

 

 

 

Bøjningsformer der er markeret som dobbeltformer, er lige korrekte, uanset deres indbyrdes rækkefølge.

SUBSTANTIVER

Ved substantiver er der givet oplysning om bestemt form singularis, ubestemt form pluralis og bestemt form pluralis når disse er almindelige:
 

 

 

Ved ord der næppe eller sjældent forekommer i bestemt form singularis, er der i en del tilfælde også givet oplysning om ordets køn, fx
 

 

Ved nogle pluralisord kan man tale om enkelte eksemplarer af det ordet betegner, fx »Det ene af disse regalier er ..«. Ved sådanne ord er der ligeledes givet oplysning om ordets køn, fx
 

 

Ubøjelige substantiver har hverken oplysninger om køn eller bøjning, fx
 

ADJEKTIVER OG ADVERBIALER

Ved adjektiver der kan bøjes, er intetkønsformen eller -formerne altid oplyst, hvad enten ordet tilføjes -t i intetkøn, om det er uændret i intetkøn, eller om der valgfrit kan tilføjes -t i intetkøn:
 

 

 

Pluralisformen er altid oplyst ved adjektiver der kan bøjes:
 

 

 

 

Der er kun givet oplysning om komparation i de tilfælde hvor der sker vokalskifte eller ændring til en anden stamme, og ved de fleste adjektiver der ender på -som. Derudover er komparation også anført ved enkelte adjektiver der har flere mulige komparativ- og superlativformer:
 

 

 

 

Adverbialer dannet af adjektiver har normalt samme form som adjektivets intetkønsform. Ved adjektiver på -ig hvor det tilsvarende adverbial kan skrives uden -t, er dette oplyst, og der er altid givet et eller flere eksempler på den adverbielle brug af ordet:
 

VERBER

Ved verber hvis infinitiv ender på tryksvagt -e, er præsens, præteritum og præteritum participium anført:
 

 

 

 

Ved verber hvis infinitiv ender på andre vokaler end tryksvagt -e, er passiv desuden anført, fx
 

Hvor præteritum participium på -en og en bøjet form heraf forekommer, er det oplyst på følgende måde:
 

7. Sammensætninger

Ved en del ord er det oplyst i hvilken form de indgår i sam­men­sæt­nin­ger. Nogle ord får tilføjet bindebogstav(er) eller bliver afkortet når de optræder som første led i en sammensætning, andre ord har uændret form i sammensætninger:
 

 

 

Sammensætningsformer der står som dobbeltformer, er lige korrekte, uanset deres indbyrdes rækkefølge, fx
 

Nogle ord har én form i nogle sammensætninger, og en anden form i andre sammensætninger Ved sådanne ord er sammensætningsoplysningerne anført på følgende måde:
 

I disse tilfælde er der på alfabetisk plads medtaget en del sammensætninger med det pågældende ord som førsteled.

Afvigende sammensætninger er i reglen medtaget som selvstændige opslagsord, men er også angivet som undtagelser vha. dog under førsteleddet i sammensætningen, fx
 

 

8. Ét eller flere ord?

En del ordforbindelser som skrives i to eller flere ord, og som erfaringsmæssigt volder særlige problemer med om de skal skrives i ét eller flere ord, er medtaget som selvstændige opslag. Det gælder først og fremmest danske ordforbindelser som fx i alt, i dag, når som helst, på ny, til sidst.

Sådanne ordforbindelser er tillige anført som eksempler under de enkelte ord i forbindelsen, fx står til sidst under både til og sidst. Under de enkelte opslagsord er der desuden anført en række andre eksempler på ordforbindelser som skrives i to eller flere ord, fx
 

Ved ordforbindelser der skrives i ét ord i nogle tilfælde og i flere ord i andre tilfælde, er der givet henvisninger mellem ordforbindelserne, og under de enkelte opslagsord er der anført eksempler der viser hvornår der skal skrives i ét ord, og hvornår der skal skrives i flere ord:
 

 

En del forbindelser med et adjektiv eller adverbium som førsteled skrives i ét ord når de udtales med hovedtryk på første led og bitryk på andet, fx ildelugt, fintformet og langtur (jf. Retskrivningsreglernes § 18.1), og i to ord når de udtales med lige stærkt tryk på begge led, fx ilde lugt, fint formet og lang tur (jf. Retskrivningsreglernes § 18.2). At ordbogen indeholder sammenskrevne opslagsord som fx ildelugt, fintformet og langtur, medfører således ikke at det er forkert at skrive sådanne forbindelser i to ord når der er en anden trykfordeling.

9. Former der ikke fremgår af selve ordbogen

Retskrivningsreglerne giver i visse tilfælde mulighed for at bruge bøjningsformer og lign. som ikke fremgår under de pågældende opslagsord i selve ordbogen. Det drejer sig først og fremmest om følgende tilfælde:

STOFFER, MASSER MV.

Efter Retskrivningsreglernes § 20.4 kan substantiver der betegner stoffer, masser eller væsker (fx ler, lærred, mælk), ofte have en vekslen mellem fælleskøn og intetkøn svarende til en vekslen i betydning. Denne vekslen fremgår ikke under de enkelte opslagsord i selve ordbogen.

BESTEMT FORM PLURALIS

Ved nogle substantiver i ordbogen er der ikke givet oplysninger om bestemt form pluralis. Det drejer sig bl.a. om fremmedord der har -s i ubestemt form pluralis og kun sjældent forekommer i bestemt form pluralis (fx aboriginal). I Retskrivningsreglernes § 22.2 er der givet retningslinjer for dannelse af bestemt form pluralis af sådanne ord.

IMPERATIV

Imperativer som fx klistr, saml og åbn fremgår ikke under de enkelte opslagsord, men er omtalt nærmere i Retskrivningsreglernes § 30.2.

PRÆSENS PARTICIPIUM

Participier er normalt ikke opført som selvstændige opslagsord. Ord(former) som fx renset og syngende regnes i ordbogen for bøjningsformer af verberne rense og synge. Mens former som renset (præteritum participium) findes under infinitivformen, dvs. i opslaget rense, står former som syngende (præsens participium) imidlertid ikke under det tilsvarende opslagsord, dvs. synge.

Participier er kun medtaget som selvstændige opslagsord hvis deres betydning eller dannelsesmåde afviger fra de tilsvarende verber, fx frossen, henrykt, sleben, spændende. Endvidere er enkelte af de mest almindelige substantivisk brugte participier optaget som selvstændige substantiver, fx rejsende, studerende.

10. Forkortelser og ordforklaringer

Listen nedenfor indeholder de fagudtryk og redaktionelle forkortelser der er brugt i Retskrivningsordbogen. Almindelige forkortelser som bl.a., fx og osv. er forklaret i selve ordbogen.

adj.	adjektiv
adjektiv	tillægsord
adv.	adverbial, adverbium
adverbial	biled
adverbium	biord
akk.	akkusativ
akkusativ	genstandsfald
appellativ	fællesnavn
art.	artikel
artikel	kendeord
bindeo.	bindeord
bio.	biord
def.	definit
definit	bestemt
egenn.	egennavn
el.	eller
fho.	forholdsord
fk.	fælleskøn
fork.	forkortelse
frit prædikativ	tilstandsbetegnelse
gen.	genitiv
genitiv	ejefald
genus	køn
imperativ	bydemåde
indef.	indefinit
indefinit	ubestemt
infinitiv	navnemåde
interj.	interjektion
interjektion	udråbsord
itk.	intetkøn
kendeo.	kendeord
komp.	komparativ
komparativ	højere grad
komposita	sammensætninger
konj.	konjunktion
konjunktion	bindeord
lydo.	lydord
neut.	neutrum
neutrum	intetkøn
no.	navneord
nom.	nominativ
nominativ	nævnefald
num.	numerale
numerale	talord
ono.	onomatopoietikon
onomatopoietikon	lydord
participium	tillægsform
pass.	passiv
passiv	lideform
pl.	pluralis
pluralis	flertal
pron.	pronomen
pronomen	stedord
prop.	proprium
proprium	egennavn
prædikativ	omsagnsled
præfiks	førsteled
præp.	præposition
præposition	forholdsord
præs.	præsens
præsens	nutid
præt.	præteritum
præt. ptc.	præteritum participium
præteritum	datid
præteritum participium	datids tillægsform
ptc.	participium
®	registreret varemærke
sb.	substantiv
sg.	singularis
singularis	ental
sms.	sammensætning(er)
stedo.	stedord
subjekt	grundled
substantiv	navneord
suffiks	afledningsendelse
superl.	superlativ
superlativ	højeste grad
talo.	talord
to.	tillægsord
udråbso.	udråbsord
uo.	udsagnsord
utr.	utrum
utrum	fælleskøn
vb.	verbum
verbum	udsagnsord