Oversigt over indhold og ændringer
Retskrivningsordbogen, 5. udgave, 2024
5. udgave af Retskrivningsordbogen er udkommet, og dermed er 4. udgave fra 2012 ikke længere den officielt gældende. Det rejser naturligvis en række spørgsmål om hvad der kendetegner 5. udgave, og hvilke ændringer ordbogen indeholder. Hvis der er nogen der er bekymrede over om der er sket store ændringer i retskrivningen, kan vi indledningsvist berolige med at de ændringer der er, ikke er store og omkalfatrende. Men naturligvis er der sket ændringer – alt andet ville være mærkeligt i betragtning af at der er gået 12 år siden sidste udgave udkom. De vigtigste ændringer bliver her oplistet med henvisninger til hvor man evt. kan læse mere.
Ændringer i reglerne
Der er to større ændringer i reglerne: En der angår adverbielt -t, og en der angår kommaanbefalingen. Den første ændring gælder altså adverbielt -t, og her gøres -t obligatorisk ved alle mådesadverbialer og de fleste tidsadverbialer. Dermed bliver det altid korrekt at sætte -t på sådanne adverbialer. Baggrunden for ændringen kan læses her. Den anden ændring er at anbefalingen om at man undlader at sætte komma foran ledsætninger, bortfalder. Det er vigtigt at lægge mærke til at det netop kun er anbefalingen der er fjernet. Kommareglerne som sådan er fuldstændig uændrede, og det er altså stadig tilladt at undlade at sætte komma foran ledsætninger. Baggrunden for ændringen er i øvrigt beskrevet her.
Ændringer i betydningsangivelser (glosser)
I forbindelse med redigeringen af ordbogen har vi slettet eller ændret ca. 5.000 betydningsangivelser. En del af betydningsangivelserne er fjernet fordi det har vist sig at de er overflødige. Andre er blevet ændret så de enten er blevet mere kortfattede eller er blevet erstattet af eksempler. Baggrunden for dette arbejde kan læses her.
Engelsk flertalsbøjning ved en række substantiver
I 5. udgave af Retskrivningsordbogen er engelsk flertals-s blevet indført ved en række opslagsord som ikke før havde denne mulighed. Det skyldes først og fremmest at vi kan se at de er udbredte i den faktiske sprogbrug, også blandt gode og sikre sprogbrugere. I artiklen Normering af flertals-s i dansk, svensk og norsk retskrivning beskrives Sprognævnets holdning til engelsk flertals-s, ligesom der gives en række eksempler på opslagsord hvor flertals-s er indført.
Indførelse af en mindre gruppe ord på (især) -kvinde eller -person
Som et led i gennemgangen af Retskrivningsordbogens ordstof har det været et tema at undersøge om der har været grund til at indføre en række opslagsord på især -kvinde og/eller -person som pendant til tilsvarende opslagsord på især -mand. I artiklerne Afholdskvinde, ankerkvinde og redningskvinde – hvorfor skal sådanne ord være i Retskrivningsordbogen? og ‘Finanskvinde’, ‘karrieremand’ og ‘gerningsperson’. Om nogle nye opslagsord i Retskrivningsordbogen præsenteres dette arbejde.
Stilmarkøren nedsættende er fjernet
I Retskrivningsordbogen, 4. udg., 2012, fandtes stilmarkøren ”NEDSÆTTENDE” ved en række opslagsord, fx
- bananrepublik (NEDSÆTTENDE ’underudviklet land som er økonomisk ustabilt’)
- bimbo (NEDSÆTTENDE ’kvinde som er flot men småt begavet’)
- buk (NEDSÆTTENDE ’liderlig, ældre mand’)
- donna (OFTE NEDSÆTTENDE ’kvinde’).
Denne stilmarkør er fjernet i 5. udgave af Retskrivningsordbogen, og i stedet vil det i mange tilfælde fremgå af en betydningsangivelse eller et eksempel om et ord er nedsættende. Under bananrepublik står der fx nu ’politisk ustabilt land, ofte med en udemokratisk styreform’ og under bimbo står der kort og godt ’dulle’. Årsagen til at nedsættende er fjernet som stilmarkør, er dels at det er vanskeligt at sige hvornår hvilke ord kan bruges nedsættende, dels at der i ordbogen er ord som ikke har en betydningsangivelse og dermed heller ikke har nogen stilmarkør. Stilmarkører kan nemlig kun tilføjes ved ord der har en betydningsangivelse. Et ord som perker, der så at sige er født nedsættende, behøver ikke en betydningsangivelse fordi vi formoder at alle kender betydningen af dette ord. Dermed har ordet ikke haft den i øvrigt berettigede stilmarkør ”NEDSÆTTENDE”. I 5. udgave af Retskrivningsordbogen tager Sprognævnet altså ikke stilling til om et ord altid – eller blot i visse sammenhænge – bruges nedsættende, men lader som hovedregel den nedsættende betydning fremgå af betydningsangivelser eller eksempler.
Ændringer i § 31-35
I 5. udgave af Retskrivningsordbogen har vi revideret § 31-35 og de opslagsord som disse paragraffer vedrører. § 31-35 handler om præteritum participium; om hvordan participierne bøjes og bruges. De ændringer vi har foretaget, tager afsæt i artiklen Stærke participier i attributiv stilling – en leksikografisk udfordring af Jørgen Schack og Eva Skafte Jensen (2024). Heri gives en række anbefalinger til mulige forbedringer af hvordan verber med mulighed for -en-bøjning af præteritum participium behandles i Retskrivningsordbogen. Ændringerne er især præciseringer af formuleringer i reglerne, opdateringer af bøjningen af participialadjektiver på -en og tilføjelser af opslagsord (både verber med mulighed for -en-bøjning af participiet og adjektiver på -en som er dannet af sådanne participier). I artiklen Ændringer i § 31-35 i retskrivningsreglerne og i opslagsord som disse paragraffer omhandler uddybes og begrundes ændringerne.
Ikkeprincipielle normændringer
Ikkeprincipielle normændringer er ændringer og ajourføringer af enkeltords stave-, bøjnings- og orddannelsesmåde. Også i 5. udgave af Retskrivningsordbogen er normen i disse henseender ændret for en række opslagsord. Størstedelen af ændringerne angår substantivers bøjnings- og kønsforhold. Eksempelvis er formen med -s i ubestemt flertal nu enerådende i ordet truck (og gaffeltruck). Det er nu også korrekt at bøje læk med en nulendelse, altså læk, i flertal ved siden af den i forvejen eksisterende lækker. Samme ord har desuden fået tilføjet intetkøn som mulighed: et læk – lækket (i tillæg til en læk – lækken). En del opslagsord har fået tilføjet en dobbeltform, fx mandsnavn, mandsrolle og mandsstemme, der nu har dobbeltformerne mandenavn, manderolle og mandestemme. Antallet af dobbeltformer er dog stort set det samme i 4. og 5. udgave af Retskrivningsordbogen. Endelig er normen mht. fugebogstaver ved sammensætninger justeret for en række opslagsord, dvs. i de sammensætningsoplysninger der gives under de enkelte opslagsord. Det gælder fx slips om hvilket det nu oplyses at det i sammensætninger har obligatorisk fuge-e, fx slipseklædt. Formen slipsklædt er dermed ikke længere korrekt. Du kan læse mere om normændringerne her.
Pronomener
En del af normændringerne på enkeltordsniveau angår pronomenerne (stedordene). Nogle få ord skifter ordklasse: Anden (andet, andre) skifter ordklasse fra pronomen til adjektiv, og al (alt, alle) skifter ordklasse fra adjektiv til pronomen. En mindre gruppe af ordforbindelser, bl.a. hvem som helst, der ikke før havde nogen ordklasse, opføres nu som pronomener, og endelig opføres det generelle pronomen man nu med kasusformene en og ens. Du kan læse mere om ændringerne her.
Ordbogens opbygning
Der ligger mange principper til grund for ordningen af ordstoffet i Retskrivningsordbogen. I denne artikel udlægges nogle af de principper der har givet anledning til ændringer ift. ordbogens 4. udgave. Det omfatter forkortelser, som der nu er flere af både på alfabetisk plads og under de ord som de er forkortelser af, anførelsen og rækkefølgen af bøjningsformer hvor der er flere mulige, bøjnings- og genusoplysninger ved adjektiver uden særskilt intetkøns- eller pluralisform og substantiver der kun findes i pluralis, samt de uregelmæssige bøjningsformer der i den trykte bog er opført som selvstændige opslagsord.
Den digitale udgave af ordbogen
Fra og med 5. udgave er Retskrivningsordbogen primært en digital udgivelse, sekundært en trykt udgivelse. De årlige opdateringer vil komme til at gælde som den senest udkomne udgave, og den digitale udgave vil dermed være den til enhver tid gældende udgave af Retskrivningsordbogen. Den digitale udgave af ordbogen rummer også en række nye funktioner: Det er nu muligt at skifte mellem dansk og latinsk terminologi i ordbogen (i både en forkortet og uforkortet version), og opslagene kan foldes ud i den nye visning. Begge dele er med til at gøre ordbogen mere brugervenlig, ikke mindst for ordbogens yngste brugere. Læs mere om den digitale udgave af ordbogen her.
COR
Retskrivningsordbogen omfatter et standardiseret ordregister kaldet COR (det Centrale Ordregister). 5. udgave af Retskrivningsordbogen og Det Centrale Ordregisters grundresurse deler som noget nyt samme underliggende database. Det vil sige at en ændring eller fejlrettelse i den ene af dem automatisk vil slå igennem i den anden. Uddybende information om COR findes på følgende sider: https://dsn.dk/sprogets-udvikling/sprogteknologi-og-fagsprog/cor/ og https://dsn.dk/nyt-fra-sprognaevnet/oktober-2022/det-centrale-ordregister/.
Sammenfatning
Som det fremgår af artiklen her, er der ingen store ændringer af retskrivningen i 5. udgave af Retskrivningsordbogen, bortset fra ændringen i § 38 (om adverbielt -t) og i § 45 (kommaanbefalingen). Og det kommer egentlig sprogbrugerne til gode, for retskrivningsændringer kan jo medføre en del praktisk besvær, fx i skolesystemet og blandt professionelle sprogbrugere.
Ikke desto mindre er der på mange måder tale om en ny og forbedret udgave af Retskrivningsordbogen. 5. udgave indeholder således en lang række normændringer, flere tusind nye opslagsord og sammensætningseksempler, ændringer i et stort antal betydningsangivelser og en præcisering af § 31-35. Derudover er den digitale udgave blevet opdateret på forskellige måder, bl.a. i forhold til om man ønsker at få vist danske eller latinske betegnelser. Endelig er der i 5. udgave af Retskrivningsordbogen en forbedret integration af COR, hvilket giver bedre muligheder for at anvende ordbogen i sprogteknologiske produkter.
Litteratur
Schack, Jørgen & Eva Skafte Jensen (2024): Stærke participier i attributiv stilling – en leksikografisk udfordring. I: Louise Holmer, Greta Horn, Hans Landqvist, Pär Nilsson, Eva Nordgren & Emma Sköldberg (red.). Nordiska studier i lexikografi 16. Rapport från 16:e konferensen om lexikografi i Norden. Lund 27–29 april 2022. Lund & Göteborg: Nordiska Föreningen för Lexikografi. 309-320.