Spring navigation over

Retskrivningsordbogen

Ordbogen er den gældende Retskrivningsordbog fra 2024.

Du søger i:
Ordbog a–å
Retskrivningsregler
Søgning i retskrivningsreglerne

Søgningen er en nøjagtig fritekstsøgning. Der er ikke mulighed for at anvende jokertegn.

Fx matcher ”, hvor” et komma efterfulgt af både hvor, hvorfor og hvorimod.

Resultater fremhæves med gult.

Læs mere om søgemulighederne her.
Tilbage

§ 40-60. Tegnsætning

§ 40
Indledning
§ 41-43
Punktum
§ 44
Semikolon
stk. 1
Mellem helsætninger
stk. 2
Punktum og semikolon
stk. 3
Opremsning
§ 45-51
Komma
§ 52
Kolon
stk. 1
Foran ordret gengivelse
stk. 2
Foran forklaringer o.l.
stk. 3
I betydningen ’nemlig’
stk. 4
Komma i stedet for kolon
stk. 4.a
Foran ord og udtryk som nemlig og fx/f.eks.
stk. 4.b
Ved indskudte forklaringer o.l.
stk. 5
Mellem forfatter og værk
§ 53
Spørgsmålstegn
stk. 1
Efter spørgsmål
stk. 2
Efter udråbsspørgsmål
stk. 3
Flere spørgsmål – fælles tegn
§ 54
Udråbstegn
stk. 1
Efter udråb, ordrer o.l.
stk. 2
I tiltale
stk. 3
Efter udråbsspørgsmål
stk. 4
Flere udråb – fælles tegn
§ 55
Tankestreg
stk. 1
Mellem helsætninger
stk. 2
Dramatisk effekt
stk. 3
Ved indskud og tilføjelser
§ 56
Parentes
stk. 1
Omkring tilføjelser, forklaringer o.l.
stk. 2
Omkring indskud og kommentarer
stk. 3
Parentes og andre tegn
stk. 3.a
Punktum, semikolon og komma
stk. 3.b
Spørgsmålstegn og udråbstegn
stk. 4
Orddeling
§ 57
Bindestreg
stk. 1
Ved orddeling
stk. 2
I stedet for fælles orddel
stk. 3
Forkortelser
stk. 3.a
Sammensætninger
stk. 3.b
Afledninger
stk. 4
Taltegn, symboler, lyde mv.
stk. 5
Sammensætninger med sidestillede led
stk. 6
Oprindelig fremmede ordforbindelser
stk. 7
Gruppesammensætninger og -afledninger
stk. 7.a
Gruppesammensætninger
stk. 7.b
Gruppeafledninger
stk. 8
Usædvanlige sammensætninger
stk. 9
I betydningen ’fra ... til’
§ 58
Anførselstegn
stk. 1
Ved replikker og citater
stk. 2
Ved forbehold
stk. 3
Ved bogtitler o.l.
stk. 4
Ved citat i citat
stk. 5
Orddeling
§ 59
Replikgengivelse
stk. 1
Repliktegn
stk. 2
Tegnsætning mellem replik og anførende udtryk (inkvit)
stk. 3
Replikker med replikstreger
stk. 4
Replikker med anførselstegn
stk. 5
Replikker uden repliktegn
§ 60
Skråstreg
stk. 1
Ved valg mellem flere muligheder
stk. 2
Med betydningen ’per’ (’pr.’)
stk. 3
I tal og datoer
stk. 4
I angivelser af tidsrum
stk. 5
I visse forkortelser
stk. 6
Deling ved linjeskift

§ 57. Bindestreg

Bindestreg har form som en vandret streg (typisk kortere end en tankestreg) og skrives uden afstand (spatium) til de omgivende orddele (se dog § 57.2 og § 57.7.a).

(1) Ved orddeling

Bindestreg bruges ved deling af ord ved linjeskift (se § 15-17).

(2) I stedet for fælles orddel

Bindestreg bruges for at vise at to eller flere sammensatte eller afledte ord har en fælles del som kun bliver nævnt én gang:

søn- og helligdage
øre-, næse- og halssygdomme
haveborde og -stole
uddannelses- og forskningsprojekter
im- og eksport
over- eller underskud
såvel hjerte- som lungesygdomme
de seks- til syvårige
A- og B-skat
8.-, 9.- og 10.-klasserne.

(3) Forkortelser

(a) Sammensætninger

Der bruges bindestreg i sammensætninger med forkortelser:

a-våben, tv-skærm, wc-papir, it-afdeling, id-kort, vm-kamp, web-tv, håndbold-vm, fodbold-vm-udsendelse, SoMe-medarbejder, SAS-pilot, KODA-afgift, NATO-øvelse, cand.mag.-uddannelsen, ph.d.-studerende, BT-læser, S-togsstation, e-mailadresse, EU-støtteansøgning, wc-papirholder, tv-seriestart, myldretids-S-tog, 3D-film el. 3d-film.

Sammensætninger med forkortelser som kan udtales som egentlige ord, og som er skrevet med små bogstaver og evt. stort begyndelsesbogstav, kan dog valgfrit skrives med eller uden bindestreg:

aids-ramt el. aidsramt
ufo-beretning el. ufoberetning
sosu-assistent el. sosuassistent
pin-kode el. pinkode
Koda-afgift el. Kodaafgift (men: KODA-afgift)
Nato-øvelse el. Natoøvelse (men: NATO-øvelse).

Uden bindestreg skrives iland, uland og ubåd.

(b) Afledninger

I afledninger med tungere suffikser sættes der bindestreg mellem forkortelsen og suffikset:

SF-agtig, BT-agtig, tv-mæssig, pvc-holdig.

Om brug af apostrof foran suffikser, se § 6.1.

Om brug af store og små bogstaver i initialforkortelser, se § 14.2 og § 14.3.

(4) Taltegn, symboler, lyde mv.

Der bruges bindestreg i sammensætninger med taltegn og symboler:

1900-tallet, 1600-talshuse, 50-øre, 5-kantet, 6-cylindret, 25-årsnål, 7-trinsskalaen, 50-kroneseddel, 50-kr.-seddel, 100-meterløber, 100-m-løber, 20-%-rabat el. 20-%’s-rabat, 80’er-mode (med bogstaver: nittenhundredtallet el. nittenhundredetallet, sekstenhundredtalshuse el. sekstenhundredetalshuse, halvtredsøre, femkantet, sekscylindret, femogtyveårsnål, syvtrinsskalaen, halvtredskroneseddel, halvtreds-kr.-seddel, hundredmeterløber, tyveprocentrabat, tyveprocentsrabat, firsermode).
18-årsfødselsdag, 2-litersflaske, 200-kilometersgrænse, 200-km’s-grænse, 10-kronersfrimærke (el. 18-års fødselsdag, 2-liters flaske, 200-kilometers grænse (el. 200-km’s grænse), 10-kroners frimærke (el. 10-kr.s frimærke), jf. § 19.4).
1.-pladsen, 2.-gradsligning, 3.-behandling, Chr. X-statue (med bogstaver: førstepladsen, andengradsligning, tredjebehandling, Chr. den Tiende-statue).
§-nummer, §-nr., §-nummerændring, §-nr.-ændring, %-sats (med bogstaver: paragrafnummer, paragraf-nr., paragrafnummerændring, paragraf-nr.-ændring, procentsats).

Der bruges ligeledes bindestreg i sammensætninger (og afledninger med tungere suffikser) hvis ene led indeholder bogstaver der udtales som bogstavnavne:

a-lyd, a-agtig, bolle-å, enkelt-v, A-menneske, D-vitamin, D-vitaminmangel, Bx-tog, V-tegn, T-shirt, T-shirtsalg, T-kryds, vej-T.

Det samme gælder ved navne på toner og tonearter:

D-dur, Des-dur, a-mol, as-mol, C-trompet, Es-klarinet, C-durkoncert, es-molpræludium.

Om brug af store og små bogstaver i toner mv., se § 14.5.

Ordene iland, uland og ubåd skrives uden bindestreg.

(5) Sammensætninger med sidestillede led

Bindestreg bruges i sammensætninger hvis dele er betydningsmæssigt sidestillede:

Lolland-Falster
marxismen-leninismen
teknisk-merkantil sprogbrug
det rød-hvide flag
offentlig-privat samarbejde
de klippe-klistrende børn
dansk-norsk-svensk samarbejde
køkken-alrum.

Når sådanne sammensætninger står som førsteled i en sammensætning eller i afledninger med suffikser som fx ‑mæssig og ‑agtig, sættes endnu en bindestreg, fx

øre-næse-hals-læge
årsag-virknings-forhold
skole-hjem-samtale
olie-eddike-dressing
mave-tarm-kanalen
win-win-situation
seks-syv-tiden
læse-stave-træning
læse-stave-mæssigt
had-kærligheds-agtig.

Det kan i nogle tilfælde være vanskeligt at afgøre om delene i en sammensætning først og fremmest skal opfattes som sidestillede (svarende til en formulering med både ... og) eller som alternativer (svarende til en formulering med enten ... eller). I sådanne tilfælde kan man bruge bindestreg eller skråstreg (jf. § 60) afhængigt af om man lægger hovedvægten på den ene eller den anden betydning:

køle-varme-taske el. køle-/varmetaske.

(6) Oprindelig fremmede ordforbindelser

Bindestreg bruges i nogle få ordforbindelser af fremmed oprindelse:

jiu-jitsu, walkie-talkie, cha-cha-cha, tete-a-tete, deja-vu.

Når sådanne ordforbindelser sættes sammen med andre ord, sættes der endnu en bindestreg, fx

jiu-jitsu-klub, walkie-talkie-udstyr, legetøjs-walkie-talkie, cha-cha-cha-melodi, tete-a-tete-sofa, deja-vu-oplevelse.

(7) Gruppesammensætninger og -afledninger

(a) Gruppesammensætninger

I sammensætninger hvis første eller sidste led er skrevet i mere end ét ord, sættes der som hovedregel bindestreg mellem sammensætningsdelene:

væg til væg-tæppe
slå om-nederdel
laissez faire-pædagogik
science fiction-roman
Teknik og Miljø-rådmand (dvs. en rådmand i en afdeling med navnet Teknik og Miljø)
joint venture-aftale
to do-liste
tjek ind-skranke
tro og love-erklæring
a la carte-ret
de facto-anerkendelse
finans-joint venture
kalkun-cordon bleu
ovn-pommes frites
§ 77-eftersyn
formel 1-racer
top 10-liste
type 2-diabetes.

Der kan dog desuden sættes bindestreg mellem ordene i sammensætningens første led: væg-til-væg-tæppe, slå-om-nederdel mv. Det gælder først og fremmest i længere og/eller mere lejlighedsvise sammensætninger:

det-vil-jeg-ikke-finde-mig-i-attitude
det-var-jo-det-jeg-sagde-kommentar
bagt-i-dag-sortiment
bilen-ud-af-byen-folk
face-to-face-interview
nej-tak-svar.

I sammensætninger med et flerleddet proprium som førsteled sættes der dog kun bindestreg mellem de to overordnede sammensætningsled:

Max Planck-Instituttet
Carl Nielsen-symfoni
Vestre Landsrets-dom
Johann Sebastian Bach-biografi
Johannes V. Jensen-påvirket
Gorm den Gamle-historie
New York-rejse.

Og i sammensætninger med fælles orddel sættes kun den bindestreg der markerer den fælles del:

mund- og klovsygebekæmpelsen
søn- og helligdagsbetaling
social- og sundhedsassistentuddannelsen.

I sammensætninger hvis første led består af en særskrevet forbindelse af adjektiv + substantiv, sættes der som hovedregel bindestreg mellem sammensætningsdelene:

flydende krystal-skærm
fuldt stop-skilt
røde hunde-virus
big bang-teori
happy end-film
joint venture-aftale.

Enkelte (især ældre) sammensætninger af denne type skrives dog normalt uden bindestreg, fx

hvid slavehandel
kinesisk æskesystem
rådgivende ingeniørfirma.

Sammensætninger med halv + et talord som førsteled skrives i ét ord, fx halvtitiden (men: Klokken er halv ti). Gadenavne skrives uden bindestreg før det sidste ord, fx Peter Bangs Vej (jf. § 12.10.c). Om stavning af gadenavne i øvrigt, se Vejledning i retskrivning af vejnavne, Dansk Sprognævns skrifter, 2001.

(b) Gruppeafledninger

I afledninger med visse suffikser hvis første led er skrevet i mere end ét ord, sættes der bindestreg foran suffikset:

Peter Pan-agtig
joint venture-mæssig (el. joint-venture-mæssig, jf. § 57.7.a)
ked af det-hed (el. ked-af-det-hed, jf. § 57.7.a).

(8) Usædvanlige sammensætninger

Sammensætninger med usædvanlige eller svært læselige ord- og bogstavsammenstød kan for tydelighedens skyld skrives med bindestreg:

lønningsbogholderi-oplysninger
termoluminescens-dosimeter
lokal-lister
bratsch-streng
stress-symptomer
gløgg-gilde
ikke-sammenlignelig
nå-siger
iPhone-applikation
serve-es
tøhø-humor
Magritte-udstilling
Almindingen-vandring.

(9) I betydningen ’fra ... til’

Bindestreg kan bruges til at betegne betydningen ’fra ... til’ eller ’mellem ... og’ i udtryk som

en returbillet København-Århus
åbent mandag-fredag 9-16
200-300 deltagere
Gedser-Rostock-færgen
seks-syv-tiden.

Mellem særlig lange ord og talangivelser kan der bruges tankestreg (jf. § 55) i stedet for bindestreg:

juleaften – helligtrekongersdag
24. december 1994 – 6. januar 1995.

Se også § 60.4.